Så klap dog i og fortæl om det laser virker!

Jeg gider dårligt undskylde de lange pauser mellem jeg skriver herinde mere – men jeg er oprigtigt ked af det!
Der er meget i øjeblikket, og noget af det har heldigvis været socialt og det er bare fedt når der er tid til den del også 🙂

Så klap dog i!

Udover travlhed med arbejde, sygdom og med de dødsboer vi overtog i slutningen af sidste år, har vi på det sidste haft tid til det sociale liv, besøg på Sjælland, spisende gæster og afslutning/ opvisning til børnenes mange sportsgrene + skolearrangementer.

Og det er vel egentlig det livet går ud på, det er det i hvert fald for mig, et godt arbejde som jeg nyder og tid til venner og familie, så bliver det vel ikke meget bedre?

Når man er sammen med venner og familie får man tit kommentaren:

Havde du været en hund tog man dig med om bagved og afsluttede dine lidelser! 

Det er jeg efterhånden vant til og syntes egentlig det er en meget sjov kommentar, for der er jo en masse ting der skal tages højde for når man er syg, og hvad siger man egentlig til en man har spurgt hvordan det går med, og personen lige fortæller lidt om de smerter der er?

Nogen gange undrer venner og familie sig da også over at jeg ikke siger fra over for forskellige ting.

Vi var til noget klassehygge med Phillips klasse, her skulle vi spille stopbold med ungerne, det er jo ikke lige det smarteste for mig, men det gjorde jeg og det var hyggeligt! Jeg var godt nok syg 2 dage efter, men det var jo weekend og jeg skulle ikke noget, så de gik med slik og sofa med ungerne (for ikke at glemme konen)
Det er en af de ting jeg normalt ikke siger fra overfor, til gengæld har jeg lært at klappe uden at gøre det, for med 5 håndboldkampe, 6 opvisninger i spring/parkur + de andre opvisninger der er på sådan nogle opvisnings dage inden for 3 uger ville jeg have smadret min nakke og albuer så det ikke kun er 2 dage jeg ligger hvis jeg klapper med.

På et tidspunkt fandt jeg det pinligt og blev faktisk konfronteret når jeg ikke klappede i takt, jeg fandt derfor ud af at klappe uden at ramme, det er et kanon trick og kan klart anbefales!

Vi gør det alle sammen

Jeg kan egentlig godt forstå at at folk kigger skævt når man ikke gør som forventet, det er egentlig meget menneskeligt, og den anden dag faldt jeg så igen over et indlæg på facebook der fik mig til at tænke, der stod noget i stil med:

Jeg skal til møde med min sagsbehandler, hvilke symptomer skal jeg huske at fortælle? 

Jeg blev først lidt sur og tænkte at det vidste hun vel bedst selv, ellers fejlede hun vist ikke noget, men så trak jeg vejret og tænkte en ekstra gang, for hvad nu hvis hun mente:

Jeg har haft ondt og er ikke god til at huske alt, er der nogen råd til at huske alle symptomer? Her er dem jeg kan huske:

* Hovedpine

* Nakkesmerter

+  måske 5 andre ting og bare ikke var god til at formulere sig, så var det jo mig der pludselig var fordømmende, og besluttede, ligesom jeg tit gør når der i forskellige tråde anbefales piller, ikke at kommentere indlægget, og ved i hvad? Jeg havde det helt fint med det 🙂

Og så det laser, er det egentligt noget der virker?

Ja, det er det korte svar!

Det virker, desværre kan det ikke få det hele væk, men jeg var hos Charlotte 2 gange sidste gang jeg var i KBH og jeg må sige at albuerne nu “bare” er en fast ting ligesom piskesmældet, de er der, de gør ondt men hvis jeg husker at at strække ud er det ikke det store problem i hverdagen mere.

Hvad angår nakken syntes jeg til gengæld ikke der er lige så stor effekt, det er ligesom mange andre behandlinger jeg benytter, det er godt ca en dags tid, og så går det langsomt tilbage til normal tilstand.

Jeg har som sagt en ret voldsom piskesmæld og har gigt i hele nakken, så jeg er ikke i tvivl om at det vil kunne hjælpe andre, og syntes det er værd at tage et par behandlinger, der er ret hurtig effekt hvis det virker…

Og så lidt pral

Jeg har tabt mig, faktisk 8 kilo det sidste halve år, og jeg er stolt! Jeg skriver mere om det i mit næste indlæg, men ville bare lige prale 🙂

 

 

 

Share Button
Kategori: Livet | Smid en kommentar

Så var jeg pludselig bare rask, det var helt mærkeligt!

Alle kender vist det med at have feber, og pludselig med et trylleslag, så er du rask. Man kan slet ikke huske hvordan det var at ligge der i sengen med høj feber og syntes at det hele bare er for meget, og det sker også med piskesmæld!

 

En hel weekend uden andet en almindelig hovedpine

Jeg var for 2 weekender siden på en fantastisk kærestetur med min dejlige kone, det var på et hotel i Tyskland nær Kiel.
Vi havde glædet os som små børn til en weekend uden telefoner og internet i forbindelse med vores 13 års bryllupsdag.

I skal da lige se hvor vi så ud lørdag aften:

 

Sådan ser et ny forelsket par ud, på vej på restaurant

Sådan ser et ny forelsket par ud, på vej på restaurant på deres 13 års bryllupsdag

 

 

Vi var naturligvis klar over at der var en del ting vi skulle tage højde for på turen:

  • Middags luren, den skal jeg have hver dag, så en weekend var ikke en undtagelse.
  • Jeg drikker normalt ikke mere end et glas vin, da jeg så ligger forkert om natten og det kan medføre store problemer, men vi havde besluttet at det var lige meget denne weekend, vi kunne jo ligge i sengen hele weekenden.
  • Det er en lang køretur, jeg skal have en morfar når jeg har kørt langt, eller i det mindste en dag uden de store planer dagen efter.
  • Sengen, jeg har en vandseng, da det er den helt rigtige seng for mig, jeg sover meget dårligt, og ligger jeg ikke rigtigt giver det store problemer dagen efter.

Men denne weekend var bare helt anderledes, der var ingen problemer, jeg var lidt træt efter en lang køretur, men jeg er jo heller ikke 20 mere, så det er vel helt almindeligt?

At være så heldig at kun at have lidt hovedpine en hel weekend, ja faktisk fortsatte det helt til tirsdag morgen, det er en meget stor ting for mig. Jeg kan faktisk ikke huske hvornår det sidst er sket, og jeg nød det, det var som at være rask igen!

 

Jeg glemte helt at jeg var syg

Vi kender det vist allesammen, vi har ligget syge hele ugen og er helt kåde over at være raske, så vi glemmer igen at lukke jakken og så går der ikke mere end et par dage før vi igen ligger med snotten rendende ud af næsen.

Jeg blev faktisk så kåd over at være rask at jeg glemte alle de små ting jeg skal tage højde for, som f.eks. puden i bilen, jakken der skal sidde tæt i nakken og jeg kan blive ved, faktisk begyndte jeg at drømme om at jeg ikke længere skulle være flexjobber, det er noget jeg drømmer meget om, jeg har skrevet lidt her om hvorfor.

Jeg var så sikker på at nu var der noget der var knækket på plads og begyndte at blive overmodig. Jeg havde lidt flere slåskampe med Marcus (vores ældste) Du kan læse om: Min familie der betyder alt for mig her.

 

Men jeg er stadigvæk hurtigst

Jeg er på mange forskellige punkter stolt af mine 3 børn, drengene er for eksempel i meget god form og begynder at blive lidt markeret begge 2. Marcus en nu kun 8 cm lavere end mig, så han begynder at syntes at han sagtens kan klare sin far. Jeg var tidligere i meget god form og har da stadigvæk nogle pæne ben muskler, egentlig er jeg meget godt tilfreds, men ville da gerne smide lidt af mave og bryst, men det var lige et sidespring 🙂

Marcus mener nu at han snart bliver stærkere end sin far, han var i hvert fald overbevist om at han var MEGET hurtigere end sin far, nu er jeg jo lidt af en dreng, og tager gerne en udfordring hvis det ikke er noget der skader mig, og jeg var jo ikke syg længere, så den “lille møgunge” (kærligt ment) skulle ikke tro at han var noget, så vi satte lige i løb på ca 150 meter – OG JEG VANDT, han vil helst ikke indrømme det, men det gjorde jeg!

Problemet var bare at alle mine gener kom tilbage på fuld tryk dagen efter!

 

Det modsatte fortegn

 

Nu er vi tilbage i feberen igen, for hvor de fleste ligger i sengen i et par dage, eller i hårde tilfælde, i en uge, er det lige omvendt når man er i min situation, jeg var rask i de par dage og jeg var så lykkelig!

Ville jeg så have taget den løbetur igen? Nej det ville jeg ikke hvis du spørger nu, men prøv at forestille dig den første rigtig varme dag med grill og boldspil med familie og venner. Prøv så at forestille dig at du aldrig må deltage i det sjov og ballade, det er min løbetur der kommer ud der – ville du tage  den løbetur?

 

Laser behandlingen

Jeg fik aldrig fulgt op på den med laser, det hjalp mig i næsten 2 uger og jeg har først nu begyndt at have problemer med albuerne igen – jeg skal have aftalt et længere forløb med Charlotte og håber at hun vil skrive lidt på min blog i den nærmeste fremtid, til dem der er nye læsere taler jeg om dette indlæg

 

Share Button
Kategori: Dagbog, Livet | Smid en kommentar

Det hele kan blive for meget – og det blev det!

Jeg har før fortalt at jeg er meget glad for mit arbejde, og det er jeg virkelig! Jeg kunne ikke drømme om at lave andet, men nogen gange kan det godt blive lidt hårdere end man kan holde til med en sygdom i bagagen.

En hyggelig dag på sjælland

I sidste uge tog jeg en tur til sjælland for at ordne noget arbejde, her skulle jeg så nå nogle ting når jeg nu alligevel var på ovre på den anden side af broen, dagen var hyggelig, men lige den dag skulle blive en af de hårdeste i meget lang tid.

Jeg kom over sammen med min “gamle” far, vi skulle overnatte hos min ældste bror og hans familie. Det blev en alt for sjælden aften med grin og vin og god mad. Og så glemte jeg det igen: Jeg kan ikke bære mit hoved i for lang tid, jeg skal have den nakkestøtte, det skal jeg bare!

Jeg skulle nå et par ting dagen efter, blandt andet en forretnings møde med min bror og en laserbehandling jeg var blevet tilbudt efter mit sidste blogindlæg, det var tæt på at jeg ikke nåede noget af det, men jeg klarede det.

 

Jeg græd og kunne ikke være nogen steder

Vi gik i seng ved midnats tid og var i kanon humør, jeg regnede med en god nats søvn og så afsted og ordne de ting jeg skulle nå før jeg skulle hjem og slappe af sammen med min egen familie. Men sådan skulle det ikke gå, på få sekunder blev min normale hovedpine forværet og maste mit hoved så jeg følte at nu var det slut, nu kunne jeg ikke mere.

Jeg fandt en klud jeg kunne have over mine øjne og få dæmpet det hele en smule. Jeg fik sovet lidt, måske en time indtil klokken var 3, her hørte jeg nogen rumstere ovenover hvor jeg sov, og tænkte at jeg nok kunne få en hovedpinepille, ganske rigtigt min bror måtte ud i sin bil for at finde et par piller, det hjalp en smule og jeg fik igen sovet ca. 30 minutter før jeg igen ikke kunne klare mere.

Heidi kører kl. hjemmefra 4.30, og det var ventet, jeg skulle bare høre hendes stemme, jeg savner hende altid hvis jeg er syg og et kram kan hjælpe mere end man regner med, hun er ikke til at undvære og da vi snakkede sammen knækkede jeg hulkende sammen. herefter dejsede jeg sammen og sov indtil jeg skulle op kl. 6.25 . Jeg var ikke frisk, men dog noget bedre, jeg fik ordnet det første jeg skulle og fik udskudt det første møde med et par timer så jeg kunne sove et par timer mere.

 

Jeg skulle også forbi Charlotte

Jeg kom til dagens anden plan, et møde med min bror og hans søde kone, jeg havde måtte melde afbud hvis det ikke var nogen jeg kendte på forhånd, men vi tog det stille og roligt og fik aftalt hvad vi skulle.

Derefter skulle jeg forbi Charlottenlund og prøve en laserbehandling, jeg har prøvet laser før, men jeg har ikke prøvet den slags som Charlotte tilbyder før. Det var jo noget nyt, og jeg prøver gerne alt hvad jeg kan komme til af nye ting for at finde den rigtige behandling for mit piskesmæld.

Jeg kom hjem til Charlotte, vi fik en hyggelig snak og hun mærkede et par steder på mine albuer og hørte lidt om min nakke, herefter begyndte behandlingen, Jeg fik laser i nakken og på albuerne og vidste ikke hvad jeg skulle forvente. Jeg mærkede først varmen fra laseren, den var meget intens og løsnede meget i mine muskler og efter et stykke forsvandt de værste af min hovedpine.

Jeg troede jeg havde prøvet alt hvad der er af behandlinger, men jeg må sige at jeg var imponeret over effekten, jeg ved ikke om det kan være den behandling der kan kurere mig, men jeg vil give det en chance, og var noget chokeret over at effekten holdt selv efter en lang tur hjem.Charlotte vil heller ikke love mig mirakler og ville egentlig bare forsøge at hjælpe mig, det er jeg meget taknemlig over og vil sige at når nu man i denne verden ikke møder mange mennesker der uden bagtanke rækker en hjælpende hånd, skal man tage imod hvor man finder den.
Hvorfor ved jeg så at det er uden bagtanke? Jo det er jeg ret sikker på da vi for det første bor så langt fra hinanden at jeg jo ikke ville vælge Charlotte til min faste behandler og selvom jeg ikke ville vælge hende og hun selv er klar over det, har hun valgt at tilbyde mig en række behandlinger næste gang jeg har et længere ophold på sjælland.

Jeg har tilbudt Charlotte at skrive et eller flere indlæg her på min blog og håber at hun vil tage imod, selvom jeg ved at hun har travlt i sin hverdag, men hun har så mange gode historier at fortælle at jeg vil håbe at hun finder lidt tid til at skrive.

Share Button
Kategori: Behandlinger, Livet, Sygdommen | 8 Kommentare

Flexjob er en guldgrubbe der skal afskaffes!

Internettet er et dejligt sted, for der kan man sidde og skrive hvad man vil uden det har en konsekvens, og i dag falder jeg så igen over det meget misforstået emne: Flexjob.

De få der ødelægger det for de andre

Alle minoritets grupper angribes med jævne mellemrum af personer, grupper, politikkere eller sågar hele partier.

En dame med en stor hund overfaldes helt umotiveret af en indvandre, det er i hvert fald historien, kommentarerne er: “Så kan de lære det” “det er også de indvandre” “muslimernes sande ansigt” og så videre.
Det er en person der er MISTÆNKT og eftersøgt og jeg vil gerne slå fast at det er en mistænkt. Damen havde en hund der var en blanding af en rottweiler og en grand danois, det er en stor hund en meget stor hund, og de fleste indvandre jeg kender er bange for hunde da hunde jo er vilde dyr i mange af deres hjemlande, derfor tror jeg at pågældende ville vælge en anden at slå ned bagfra hvis han skulle vælge en tilfældig, men jeg kan jo kun gisne, for jeg var der jo ikke.

Og lad os så vælge løsningen at det rent faktisk er som beskrevet, så er det jo ikke sådan at det er noget alle muslimer eller indvandrer syntes er det fedeste manden har gjort, eller?

Lige nu kører der den mest fantastiske historie om en moske i Hvidovre der samler de unge fra menigheden og rydder op på rådhuspladsen hvert år nytårsdags morgen HELT frivilligt og gratis, men skal vi vædde på at det er glemt næste gang en indvandre laver rav i den? Så er det dem alle sammen igen!

Flere eksempler på dårlige historier der skader andre mennesker der tilfældigvis er i samme minoritets gruppe:

Unge mandlige bilister kører som psykopater, man hører jo desværre en gang imellem at unge mænd er skyld i ulykker.
Konsekvensen er derfor at man ikke få en forsikring der er til at betale før man er 25, og der skal man kunne fremvise 3-5 års kørsel. Der kommer ikke et selskab og laver en fornuftig forsikring på eksempelvis en Smart som ikke kan køre ræs, nej alle straffes bare.

Piskesmæld er jo også en dejlig gruppe, for der går historier om folk der intet fejler, og jeg er ikke i tvivl om at der er eksempler på at det er rigtigt. Og det gør så at mange bliver kastet rundt i systemet i 2 – 3 – 5 og måske endnu flere år. Og er de ikke syge skal de nok nå at blive det.

Sådan kan man blive ved, fordomme der kommer fordi et fåtal af de personer laver lort i den og i sidste ende kommer til at skade flertallet der faktisk gerne vil bidrage positivt til vores lille samfund.

 

Flexjob er den store undtagelse

For flexjobbere jagtes ikke af kun andre, selv de syge og flexjobberne jagter hinanden for her har vi også haft brodne kar:

Et par borgmestre og direktører scorede kassen på den gamle flexjob ordning, de tjente milioner hvert år og det kom naturligvis som et chok for mange, også for mig, men jeg skal love for at nu skulle flexjobberne jagtes, historierne fandt folks indre svinehund frem og det kostede.
Mange kommer aldrig til at tjene en anstændig løn igen og mange er bange for miste deres arbejde, for det vil betyde økonomisk ruin da de så skal på den nye ordning, de har måske kæmpet med stor gæld og har endelig fået afdrags ordninger, nu ryger deres eksistensgrundlag så pludselig igen. Den nye reform kom i kølvandet på “folkets domstol” der tvang politikkerne til lave den.

Fagforeningerne kæmpede, de syge kæmpede, desværre også indbyrdes:

Nogle der kun havde haft arbejde som u uddannet mente at flexjobbere ikke burde kunne få mere end absolut mindsteløn og set med et hurtigt overblik er det vel fair nok. men det er det jo så bare ikke, fordi:

– Mange har taget en uddannelse der har kostet dem en formue inden de blev syge eller kom til skade, den kan de jo ikke bruge fuldt ud nu.

– Nogle har måske startet firma for at være med til at skabe vækst i vores lille land.

– Nogle har fulgt de råb der er kommet fra de forskellige regeringer gennem de sidste 25 år: “få flere børn”

– Nogle har været smidt igennem kommuner og forsikringer i mange år.

– Nogle har kroniske smerter der skal behandles og det koster en formue.
Der kan være mange flere grunde til en flexjobber har behov for at tjene en fornuftig løn.
Desuden er det vel ikke fair at vi får en samling af mennesker der skal leve med at de har en sygdom og samtidig ikke kan deltage i vores samfund på grund af af de resten af deres liv ikke har råd til dagligdagsting som sport til ungerne og en tur i tivoli eller i biografen.

Faktisk er flere også udsat for at blive set skævt til på deres arbejdsplads når de er i flexjob, det har jeg selv prøvet og har faktisk skrevet om det i dette indlæg

 

Når de positive nyheder bliver udsat for “hatere”

I dag kan man læse den fedeste historie i avisen.dk om Brian der bare ville have fortidspension, for han magtede ikke at arbejde, han havde en voldsom depression der gjorde at han ikke overskue livet, han led blandt andet af selvmords tanker, men i dag er han i flexjob, ikke i mange timer men han er i gang, og han er lykkelig!

Læs den dejlige historie her: Læs om Brian her

Men selv den historie skulle udsættes for folks uvidenhed, en dame skrev som første kommentar skriver:

“Ja, ja. Nu skal man lige se på, at det offentlige betaler 80 % af hans indtægt. Og hans kolleger skal se på, at han arbejder 8 timer, når de arbejder næsten 40. Hans timeløn er altså ca 5 gange så høj som kollegernes. Og de betaler altså hans. Tjener kollegaen 125 kr i timen – tjener han 600 kr i timen.
Selvfølgelig er han glad for at få flexjob til høj timeløn i stedet for den mindre førtidspension.
Men flexjob skal fjernes.”

Heldigvis var der mange der kom med modargumenter, men det er en klar tendens der spreder sig og jeg kan blive så ked af det når der kommer så meget had på nettet.

Flexjob er ikke nogen guldgruppe og langt de fleste ville hellere have et fuldtidsarbejde – TRO MIG!
Faktisk tror jeg at vi på sigt vil se flere der bliver endnu mere syge af den nye lov da den gør at dem der mest syge tjener mindst, altså tvinges de til at arbejde mere end de kan holde til.

Jeg vil slutte her og ønske mine læsere godt nytår, hvad enten de er tykke, tynde, høje, lave, lyse, mørke, rige eller fattige og håber at i ligesom mig vil være med til at sprede lidt god stemning på nettet. Ser i et opslag der får jer op i det røde felt, så vil jeg ønske at i bruger 5 minutter på at sætte jer ind i den andens persons sted og overveje om der kunne være en grund hvad personen gør/skriver.

Share Button
Kategori: Flexjob | 2 Kommentare

Så er jeg voksen!

Jeg blev rigtig voksen med en sygdom som følgesvend

Sygdommen kan der efterhånden ikke være tvivl om, piskesmæld må jeg leve med resten af mit liv, men hvad har det betydet at være syg mens jeg blev “rigtig” voksen?

Det med økonomien

Det har betydet en del, jeg har mens jeg havde små børn være dårlig betaler i min bank, det var godt nok holdt hemmeligt for mig, men dårlig betaler var jeg – det kan du læse om her

Det har været dyrt og frustrerende ikke at kunne leve som almindelig bankkunde der kunne se frem i tiden, men kun kunne se en måned frem i tiden.

  • Dyrt fordi vi har måtte leje vores bolig, har måtte købe gamle biler der tit gik i stykker og ligende.
  • Frustrerende lidt af samme grunde, men også fordi vi ikke har kunne drømme og bygge et liv.

Jeg har nu fået en god bank der ser på mig med nye øjne, og det var tiltrængt! Jeg kan blandt andet kautionere for andre da min økonomi jo er sund og det jo foreksempel en fordel hvis mine børn skal have et boliglån eller ligende når de bliver voksne.

Jeg vil gerne slå et slag for de små banker, der virkelig kan være med til at holde de små samfund kørrende, men også at hjælpe folk der egentlig har en sund økonomi, men er fanget på grund af en sygdom, havde jeg haft Borbjerg sparrekasse som jeg har nu, er jeg sikker på at min økonomi ikke ville nå at ramle så meget som den gjorde.

 

Det med generne

Jeg har som jeg har skrevet i dette indlæg en del gener, jeg kan ikke huske dem alle da de kommer og går, samtidig kommer der til tider nye til, for tiden døjer jeg blandt andet med mine albuer.

Det betyder også at jeg skal tages en del hensyn til herhjemme og på arbejde, men også at jeg må tage hensyn til mine omgivelser, jeg må gå i seng når det er slemt, jeg kan ikke deltage i fester og aktiviteter med for meget bevægelse og larm hvis jeg skal noget de næste par dage efter.

Generne svinger meget fra dag til dag og fra årstid til årstid, og efterår og vinter er de værste årstider for mig, og jeg ved at flere andre har det på samme måde.

 

Med hvad har det så med at gøre at blive voksen?

Jo i dag er det min 11 års dag for ulykken, her tænker jeg altid meget over mit liv som det er nu, samtidig var jeg til møde med min bankmand og min forsikringsmand, jeg blev her fortalt at jeg kunne kautionere for min kones samarbejdspartner hvis det skulle blive nødvendigt i forbindelse med et bilkøb til hans firma. Jeg blev også fortalt at når nu jeg var over 30 år blev min forsikring lavere og lavere hvert år fremover.

Det fik mig til at føle mig voksen – sådan helt voksen! Jeg har jo nok haft det lidt som i sangen “gamle dreng”  jeg er jo ikke rigtig voksen og kedelig som de der 40-45 årige alvorlige voksne.

Men faktum er jo at jeg er voksen, jeg er far til 3 børn, den mindste er 9 år nu, men det er da lidt vildere at tænke over at min mindste nu er halvdelen af sin alder til at hun er voksen, altså sådan rent juridisk – for slet ikke at tænke på at jeg om under et halvt år er far til en teenager.

Vi har nu hus og 2 biler, det har vi jo udsat i mange år, ikke af selv valgte grunde, men grundet min sygdom og mine tidligere bankers uvilje. Det gør vel at jeg er blevet voksen? Så må det jo være op til min smukke kone og vores dejlige unger ( fedteri kan vel hjælpe? ) at beslutte 🙂

Share Button
Kategori: Livet, Sygdommen | 4 Kommentare