browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Det skulle du ikke have sagt!

Skrevet af den 2. november 2013

Nu skal du passe på!

Mange med piskesmæld føler sig forfulgte, og det er der tit en grund til, mange forsikringsselskaber overvåger deres patienter for at finde et hul i “deres historie” om at de er syge, det er ikke mere end et par år siden der var en udsendelse med en ung mand der blev jagtet af en forsikrings agent, han kørte efter ham hver dag og i flere tilfælde dukkede han op på steder han kun kunne kende ved at aflytte mandens telefon, og det er grotesk at det kan ske i Danmark, men desværre er det bare ikke et enkeltstående tilfælde, se f.eks. disse 2 artikler jeg har fundet ved en simpel søgning på nettet:

Forsikringsansatte på kanten af loven

Overvåget af forsikringsselskabet

 

Også på facebook er forsikringsselselskaberne aktive.

En kvinde skriver på sin facebookprofil en opdatering om at hendes taske er blevet stjålet i byen, en veninde svarer at hun jo sikkert har glemt den eller noget i den stil, hertil svarer kvinden at det er hun jo nok selv skyld i så. Dette er svaret i sjov på hendes private profil, der kun er for hendes venner, alligevel nægtede hendes forsikringsselskab at udbetale erstatning på grund af hendes svar.  Der er flere historier bare inden for min egen omgangskreds om afkrævning på ens private profiler.

Det er ikke kun forsikringen der holder øje

Men tit er det ikke kun forsikringen der holder øje med dig, kommunen er ofte en fjende for den sygemeldte, der er i mange kommuner eksempler på dyneløfteri, anmeldelser fra naboen, ubehagelige breve med antydninger om at der ikke er nogen sygdom.

Der er også mere konkrete eksempler hvor kommunen har bedt om forklaringer på ting, jeg var selv udsat for at skulle svare på en avisartikel om min kones campingplads (den driver hun ikke længere) fordi en journalist havde skrevet: “Værtsparret der sammen driver” i stedet for “Værtsparret der bor på campingpladsen som Heidi driver” jeg havde 7 dage til at svare på dette brev selvom kommunen vidste at jeg var i udlandet i 14 dage – det er meget ubehageligt at man på den måde skal tænke over hvad man siger.

For en uge siden modtog jeg et brev med en erklæring jeg skulle skrive under på; oplysningspligt hvis jeg nu skulle blive rask, bedre eller kunne klare flere timer eller andet der skulle ændre sig. Jeg turde ikke skrive under uden af snakke med kommunen, deres svar var at det skulle man skrive under på hvert år når man var i flexjob, den rare dame jeg snakkede med var godt nok selv i flexjob uden at have modtaget det brev nogensinde, jeg har heller ikke selv modtaget det i de 6 år jeg har været flexjobber, så jeg skal jo nok regne med at de holder lidt bedre øje med mig nu.

Test på test og afkrævning om detaljer i dit privatliv

Mange skal igennem utallige arbejdsprøvninger, test og undersøgelser for at blive udredet af kommunen og ligesom jeg selv har oplevet at skulle svare på anmeldelser fra anonyme, observationer og meget andet, jeg kender til tilfælde hvor bekendte er blevet konfronteret med ting der har stået på deres private og ikke offentliggjorte facebookprofil, det er en jagt der ikke ligefrem gør det nemmere at kunne håndtere sit nye liv med daglige smerter og nye rutiner.

Mange forsøger at leve det samme liv som før ulykken og tager mange piller for at kunne klare mere, det er en naturlig reaktion på en ulykke men det er bare tit en meget dårlig løsning, man lærer ikke sine begrænsninger og det kan give bagslag når man skal vurderes af kommune og forsikring for alt tæller med, alt kommunen og forskringen kan grave frem bliver brugt imod den sygemeldte.

Pas på hvad du siger og skriver!

Facebook er et medie de fleste danskere bruger og der er mange forskellige måder at bruge det på, nogen viser alt i deres liv, op og nedture, nogen bruger det til at vise det gode i deres liv og andre vil gerne deltage i debatter og grupper.

Jeg bruger det til at følge venner og så er jeg til tider meget aktiv i forskellige grupper, her får jeg et godt indblik i andres hverdag og kan mange gange se mig selv i deres opdateringer og mange der har fået piskesmæld for kort tid siden er som jeg selv var det første lange stykke tid efter ulykken.

Jeg ser mange der udveksler pille erfaringer og det er især der jeg har svært ved at holde mund lade som ingenting, det er tit en ophedet debat for nogen vil have stærke piller og skal også kunne køre bil, nogen vil arbejde 37 timer, have en aktiv fritid og lave lækker mad til familien – og det går også i et stykke tid, så går det som regel galt, desværre er det tit efter at deres afklaring – og så har man et problem resten af livet. Andre er så igen  imod piller og kørsel og det er også den grøft jeg lander i, som jeg har skrevet før mener jeg ikke at man skal leve over evne, man skal kort sagt mærke sine smerter til en hvis grænse for at komme videre i sit liv:

Læs evt: Pillernes mørke skygge

Jeg bliver tit angrebet for mine holdninger og har vist efterhånden nogle der er trætte af mine holdninger i nogle af grupperne, men jeg har besluttet at jeg ikke vil skjule mine holdninger, for hver gang jeg får en negativ besked får jeg 4 positive og jeg har tit nogle der beder om hjælp til at komme videre og det er min medicin!

Når facebook bliver din fjende

Jeg har kendskab til en del der er blevet konfronteret med deres indhold på facebook, det er som sagt meget almindeligt at forsikringen og kommunen holder øje med dem der er sygemeldte og udbeder sig forklaring på indholdet.

Det sker tit i tilfælde hvor folk bruger deres profil til at vise hvor lækkert deres liv er, ikke de negative dage ikke de sure opstød fra kommunen eller de problemer de har ned forsikringen, og det er der faktisk tit en god forklaring på, der er en hvis frygt for at udtale sig om sin sag. og det skyldes jo især at at man frygter at de med vilje trækker sagen i langdrag.

Og så er der en helt anden frygt og det er at venner og familie bliver trætte af at høre hvordan det virkelig går: Jeg har ondt og det vil jeg have resten af mit liv nogle dage har jeg brug for at mine venner og min familie hjælper mig med lidt forståelse, det er bare ikke noget der sker så tit, der er nemlig mange der ikke får den forståelse af deres nærmeste og derfor sætter man den facade op på facebook!

Jeg har mistet en del venner ved at være ærlig og det gør ikke så meget, for hvis ikke de vil støtte og være der når det hele er surt er de ikke venner, læs evt. mit indlæg om det med venner der kommer og går!

Share Button

2 Responses to Det skulle du ikke have sagt!

  1. Casper

    Jeg kan genkende det du skriver. Det er kedeligt at det er blevet sådan.Jeg var ude for en ulykke i 2009 der gav 3 diskus i ryg og 2 diskus i nakke,kognigtive problemer håndrodsknogle rykket. Det var et smertehelvede som resulterede i 22 smertestillende i døgnet lige fra panodil til morfin. Jeg blev opereret og det blev da bedre men aldrig det samme. Har haft advokat på siden 2009 og vi skal til at lægge sag an mod forsikring som sikkert vil tage yderlige 5 år. Jeg har idag et flexjob 13 timer om ugen og er færdig når jeg kommer hjem, dog ville jeg ikke undvære det. Jeg nøjes idag med en depotpille om morgenen og om aftenen resten bider jeg i mig. Det der gør mig frustreret over min situation er at livet næsten går i stå hvis man skal passe på hvad man siger og gør. Der er nogle gange jeg vælger at gøre noget som jeg har lyst til men som ikke harmonere med mit helbred velvidene at jeg de efterfølgene dage kommer til at betale ved “kasse 1”. Hvis folk ser eller høre om det kan jeg tit “læse” i folks ansigter at ahh jamen så er det nok ikke så slemt. Jeg har for et år siden truffet et valg om at jeg vil have et godt liv selv om jeg har smerter hver dag. Det indebære at jeg har behov for en gang imellem at føle mig “normal” selv om det plejer at give et par dårlige dage bagefter. Jeg er spændt på hvor meget jeg kommer til at slås i retten pga den indstilling.

    • Daniel Jensin

      Hej Casper

      Hvor er jeg glad for at høre at der er andre end mig der har taget det valg!

      Det er det bedste der er sket for mig siden ulykken selvfølgelig næst efter mine børns fødsel 🙂

      Det er en start at du er i flexjob, så går tingene lidt hurtigere med forsikringen, og jeg ønsker dig alt held med din sag – jeg indgik forlig fordi jeg ikke orkede mere kamp, og syntes det er sejt når nogen ikke giver op og lader sig tryne…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tak fordi i læste med på bloggen. Copyright 2014 af Daniel Brüssow Jensin