browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Dagbog

Dette er et vigtigt redskab når man skal beskrive ens problemer overfor forsikring og kommune

Så var jeg pludselig bare rask, det var helt mærkeligt!

Alle kender vist det med at have feber, og pludselig med et trylleslag, så er du rask. Man kan slet ikke huske hvordan det var at ligge der i sengen med høj feber og syntes at det hele bare er for meget, og det sker også med piskesmæld!

 

En hel weekend uden andet en almindelig hovedpine

Jeg var for 2 weekender siden på en fantastisk kærestetur med min dejlige kone, det var på et hotel i Tyskland nær Kiel.
Vi havde glædet os som små børn til en weekend uden telefoner og internet i forbindelse med vores 13 års bryllupsdag.

I skal da lige se hvor vi så ud lørdag aften:

 

Sådan ser et ny forelsket par ud, på vej på restaurant

Sådan ser et ny forelsket par ud, på vej på restaurant på deres 13 års bryllupsdag

 

 

Vi var naturligvis klar over at der var en del ting vi skulle tage højde for på turen:

  • Middags luren, den skal jeg have hver dag, så en weekend var ikke en undtagelse.
  • Jeg drikker normalt ikke mere end et glas vin, da jeg så ligger forkert om natten og det kan medføre store problemer, men vi havde besluttet at det var lige meget denne weekend, vi kunne jo ligge i sengen hele weekenden.
  • Det er en lang køretur, jeg skal have en morfar når jeg har kørt langt, eller i det mindste en dag uden de store planer dagen efter.
  • Sengen, jeg har en vandseng, da det er den helt rigtige seng for mig, jeg sover meget dårligt, og ligger jeg ikke rigtigt giver det store problemer dagen efter.

Men denne weekend var bare helt anderledes, der var ingen problemer, jeg var lidt træt efter en lang køretur, men jeg er jo heller ikke 20 mere, så det er vel helt almindeligt?

At være så heldig at kun at have lidt hovedpine en hel weekend, ja faktisk fortsatte det helt til tirsdag morgen, det er en meget stor ting for mig. Jeg kan faktisk ikke huske hvornår det sidst er sket, og jeg nød det, det var som at være rask igen!

 

Jeg glemte helt at jeg var syg

Vi kender det vist allesammen, vi har ligget syge hele ugen og er helt kåde over at være raske, så vi glemmer igen at lukke jakken og så går der ikke mere end et par dage før vi igen ligger med snotten rendende ud af næsen.

Jeg blev faktisk så kåd over at være rask at jeg glemte alle de små ting jeg skal tage højde for, som f.eks. puden i bilen, jakken der skal sidde tæt i nakken og jeg kan blive ved, faktisk begyndte jeg at drømme om at jeg ikke længere skulle være flexjobber, det er noget jeg drømmer meget om, jeg har skrevet lidt her om hvorfor.

Jeg var så sikker på at nu var der noget der var knækket på plads og begyndte at blive overmodig. Jeg havde lidt flere slåskampe med Marcus (vores ældste) Du kan læse om: Min familie der betyder alt for mig her.

 

Men jeg er stadigvæk hurtigst

Jeg er på mange forskellige punkter stolt af mine 3 børn, drengene er for eksempel i meget god form og begynder at blive lidt markeret begge 2. Marcus en nu kun 8 cm lavere end mig, så han begynder at syntes at han sagtens kan klare sin far. Jeg var tidligere i meget god form og har da stadigvæk nogle pæne ben muskler, egentlig er jeg meget godt tilfreds, men ville da gerne smide lidt af mave og bryst, men det var lige et sidespring 🙂

Marcus mener nu at han snart bliver stærkere end sin far, han var i hvert fald overbevist om at han var MEGET hurtigere end sin far, nu er jeg jo lidt af en dreng, og tager gerne en udfordring hvis det ikke er noget der skader mig, og jeg var jo ikke syg længere, så den “lille møgunge” (kærligt ment) skulle ikke tro at han var noget, så vi satte lige i løb på ca 150 meter – OG JEG VANDT, han vil helst ikke indrømme det, men det gjorde jeg!

Problemet var bare at alle mine gener kom tilbage på fuld tryk dagen efter!

 

Det modsatte fortegn

 

Nu er vi tilbage i feberen igen, for hvor de fleste ligger i sengen i et par dage, eller i hårde tilfælde, i en uge, er det lige omvendt når man er i min situation, jeg var rask i de par dage og jeg var så lykkelig!

Ville jeg så have taget den løbetur igen? Nej det ville jeg ikke hvis du spørger nu, men prøv at forestille dig den første rigtig varme dag med grill og boldspil med familie og venner. Prøv så at forestille dig at du aldrig må deltage i det sjov og ballade, det er min løbetur der kommer ud der – ville du tage  den løbetur?

 

Laser behandlingen

Jeg fik aldrig fulgt op på den med laser, det hjalp mig i næsten 2 uger og jeg har først nu begyndt at have problemer med albuerne igen – jeg skal have aftalt et længere forløb med Charlotte og håber at hun vil skrive lidt på min blog i den nærmeste fremtid, til dem der er nye læsere taler jeg om dette indlæg

 

Share Button
Kategori: Dagbog, Livet | Smid en kommentar

Piskesmæld, hvorfor syntes du at du har det?

Diagnosen vi alle søger

Vi søger alle et svar når vi er syge, feber er nu tit omtalt som høj eller alvorlig feber, krudt i røven er nu tit ADHD og Piskesmæld har fået mange nye navne. Jeg betvivler ikke at ADHD findes og er sikker på at det er en lang og hård kamp at have et barn med denne diagnose, men undrer mig tit over at så mange er har en eller anden form for diagnose.

Jeg har selv en diagnose – piskesmæld

Piskesmæld, wiphlash og der mange andre navne er en betegnelse jeg ikke vil ønske for min værste fjende at skulle bære på, her vil jeg  gerne fortælle hvorfor jeg mener at jeg har piskesmæld, det vil jeg gøre ved at prøve at fortælle om en helt almindelig dag i mit liv:

Mandag:

Kl. 6.43  Jeg har nu ligget i sengen i sengen i 9 timer, det er blevet til mellem 5 & 6 timers søvn fordelt på 5 – 7 gange

Kl. 7.10 Nu har jeg trukket mig ind i stuen og sidde med en varmedunk, som en af ungerne laver,  mens jeg nyder at vores 3 unger selv kan klare morgenmaden, vi får en snak og de gør sig klar. (Heidi er taget på arbejde tidligere)

Kl . 7.40 Ungerne har nu taget bussen, Jeg skal have et varmt bad så jeg kan komme op og få akupunktur, kroppen sidder fast og jeg kan ikke tænke klart og bevæge kroppen.

Kl. 8.15 Annette (hende med nålene) kalder på mig, det er min tur, dejligt!

Kl. 8.45 Færdig med nålene, jeg kan lige nå hjem og få 30 min på siden, inden jeg skal videre.

Kl. 9.25 Jeg kunne godt have brugt et par timer mere, men har et møde kl. 10 så 10 min til et varmt bad og morgenmad så kroppen kan lidt igen.

Kl. 10.00 Sidder i møde med en kommende kunde, denne gang er det heldigvis på mit eget kontor tæt på hjemmet og med min egen stol – Jeg elsker skam at besøge kunder, men det kan være ret hårdt ikke at have nakkestøtte.

Kl. 12.00 fremme hos næste kunde,  vi skal gennemgå den nye hjemmeside jeg har leveret, kunden er glad men skal vide hvordan han selv sætter nye ting ind.

Kl. 13.30 Hjemme, tid til lidt hurtig frokost og 1 time på øjet inden ungerne kommer hjem.

Kl. 15.00 Skal lige bruge 30 minutter på at komme ud af sengen, og så skal der sendes mails til alle der har ringet og skrevet i løbet af dagen + der skal sendes en mail med resume over det møde jeg havde med en ny mulig kunde – det klarer jeg mens ungerne laver lektier.

Kl. 17.00 Nu skal der laves mad 4 ud af 10 dage hjælper jeg resten af dagene ligger jeg på sofaen og laver mindst muligt (grundet træthed og smerter)

Kl. 18.30 Vi har spist og nu skal der gåes med hunden, vi går 45 minutter i højt tempo, men her gælder 4 ud af 10 reglen igen.

Kl. 20.00 Der er et par serier eller dukomentarer i kassen, ellers er der lidt facebook

Kl. 21.30 I seng, nu begynder den daglige kamp med art ligge rigtigt og at falde i søvn, selvom jeg er ved at drætte om af søvn kan jeg ikke sove, der er ondt i hovedet og nakken, jeg tænker om der er noget jeg skulle have nået

Kl. 23.20 Det var dog utroligt, jeg har ikke sovet endnu jeg skal på toilettet, men ved at det straffer sig – jeg kan ikke sove i hvert fald den næste time hvis jeg står op.

Kl. 03.00 Jeg har nu været vågen 2 gange siden jeg faldt i søvn, og det tager mellem 20 & 45 minutter at falde i søvn hver gang.

Kl. 06.00 Jeg er så træt, jeg har været vågen nogle flere gange, det er godt at jeg ikke skal have nåle tirsdag, så kan jeg da sove lige så snart ungerne er taget afsted

Kl. 6.43 NU SOV JEG LIGE SÅ GODT!

Hvorfor laver jeg så ikke bare min rytme om?

Der er ikke noget jeg hellere ville, og tro mig jeg har prøvet, der er ikke noget værre end at måtte vælge helt almindelige hverdagsting fra, en ting der i øjeblikket er et stort problem er min ordenssans samlet med at jeg ikke kan tømme/ fylde opvaskemaskine, det river i nakken hvis jeg har noget i hånden når jeg bukker mig ned.

Her kan du læse mere om mine gener

 

Hvorfor så den overskrift?

Jeg blev faktisk spurgt af en anden der også har piskesmæld “Hvorfor føler du at du har piskesmæld?”

Og det er nok mit største problem, jeg føler ikke jeg har piskesmæld, jeg kan løbe, jeg kan klippe hæk og jeg kan styrketræne hvis jeg vil. MEN så kommer bøden også, jeg ligger i sengen MINDST hele dagen efter, hele kroppen sidder fast, de fleste har prøvet at have hold i nakke, forestil dig at det er hele overkroppen + migræne det er ikke fedt og man er grædefærdig.

Vi var inviteret sammen med nogle meget gode venner på hyttetur i Skærbæk fritidscenter og glædede os til at komme lidt væk, de har ligesom os en del børn. Der var en sports og svømmehal som vi frit kunne bruge – Som det voksne barn jeg er, kunne jeg ikke lade være med at spille med i en fodboldkamp det gav enorme smerter, men jeg havde besluttet at det ville jeg ikke vise min kone, vores børn og venner. Så en tur i svømmehallen blev det også til, lige indtil at Phillip (vores mellemste søn) ramte mig på panden med en bold , det slog mig helt ud og det tog 5 timer før jeg kunne overskue noget igen, og det var virkelig noget jeg skulle kæmpe for, for vi var jo afsted med nogle venner, ellers havde jeg ikke stået ud af sengen.

Så jeg vil give alt for at slippe af med min diagnose, som jeg på et tidspunkt kæmpede for at få så jeg kunne få afklaring i mit liv.

 

 

Share Button
Kategori: Dagbog, Livet, Sygdommen | 21 Kommentare

Så er der jubilæum – Det skal fejres, eller det der…

Det nye liv er nu ikke længere så nyt

Mange snakker om at man skal bruger 4-6 måneder på en livsstilændring, se f.eks. dette indlæg af Chris Macdonald og med en simpel søgning på nettet kan man finde mange eksempler på at det er den magiske grænse før man har vænnet sig til det nye liv, men det gælder bare ikke når det er en ufrivillig livsstilændring.

I dette indlæg vil jeg skrive lidt om hvad det nye liv betyder i min hverdag og om de små psykiske gener der stadigvæk er der efter 10 år.

Hvad skal jeg tænke på til hverdag efter piskesmældet?

Jeg har mange små ting jeg skal tænke på og det er ikke blevet en vane endnu:

Du må ikke bære tasken eller posen, heller ikke den lille.
Går jeg for længe med noget i hånden er det helt sikkert at jeg har problemer  i morgen.

Husk nu at finde en time til at sove midt på dagen.
Jeg sover ikke meget længere end en time ad gangen, det betyder at jeg ikke får sovet meget mere end 6 timer på en god nat, de dårlige kan være helt ned til 3 ½ times søvn, men når jeg husker middags luren går min hverdag nogenlunde.

Det er ikke de andres skyld at du har ondt i hovedet.
Jeg har ondt i hovedet 24 timer i døgnet, det har jeg haft i 10 år nu, det er den største bivirkning af dem alle og nogengange er det så slemt at jeg godt kan glemme at det ikke er de andres skyld, og så skal jeg tage mig selv i at vrisse af andre når der er larm.

Du kan ikke slås med hunden eller løbe om kap med ungerne.

Jeg er et stort legebarn og vil gerne slås med hunden eller ungerne og deres venner, jeg var engang i god form og mener derfor at jeg sagtens kan løbe fra ungerne og det kan jeg da også endnu, jeg kan bare ikke “tåle” det mere og det giver kæmpe problemer dagen efter at jeg har leget rundt. Jeg skal vænne mig til at jeg nu er hyggefaren og ikke den vilde far det glemmer jeg tit.

 

Og sådan kan jeg blive ved… 

Og hvad angår det private uden at blive lummer 🙂 så her er det: Det i soveværelset har også fået nogle begrænsninger, det er et kæmpe tabu som jeg tror mange har svært ved at tale om – det er ikke forfærdeligt men det er ikke det samme som det var engang, måske det er en af grundene til at mange går fra hindanden når der kommer en skjult sygdom ind i livet. Jeg har vært så heldig at min dejlige kone er blevet og har stået der hele vejen igennem… så som det sidste og vigtigste punkt jeg vil tage med:

Husk at sætte pris på din kone der blev der og hjalp.

Det bliver jo hurtigt hverdag, og det er  ikke altid jeg får takket min kone for hvad hun gør for mig, jeg håber hun ved det alligevel.

Det med psyken

Jeg har været så heldig at slippe udenom de store psykiske problemer, men jeg kan ikke prale af at jeg er sluppet helt. Jeg har haft nogle drømme hvor jeg gen-oplevede ulykken, og det er vel egentlig meget normalt, men så er der også de små andre ting:

Jeg kan ikke lide at sidde ved siden af når andre kører (der er få undtagelser)

Jeg bliver meget nervøs hvis andre kører tæt på mig, det er ikke en rar fornemmelse og jeg ved at jeg sikkert har vækket samme følelse i andre før min ulykke.

Jeg kan godt spekulere om hvad andre tænker om mig når min kone bærer alt det tunge efter en indkøbstur – og det er jo egentlig underligt, for jeg er som udgangspunkt ligeglad med hvad andre tænker og er kommet over det, for min kone ved jo godt at jeg er syg efter det piskesmæld, så det kan da være ligemeget, og så bare ikke helt alligevel, for jeg er ikke en lille splejs og min kone er ikke en stor kvinde, så hvad ville jeg ikke selv tænke, det skrev jeg lidt om i et tidligere indlæg

Det største psykiske problem

Det jeg har det største problem med er at jeg er blevet en smule barnlig eller overtroisk eller hvad man vil kalde det, jeg er bange for at køre bil i dag på min 10 års dag, jeg har aldrig gået op i den slags ting før, men det er en stor del af mine tanker sådan en dag som i dag hvor jeg kan fejre det værste jubilæum i mit liv, det er 10 år siden at det var slut med at leve det liv der var fantastisk med godt helbred, aktiv fritid, godt job i mit eget firma og en fremtid hvor jeg kunne gøre hvad jeg ville!

Jeg er i dag taknemlig for mit job som jeg elsker, men der er mange begrænsninger og jeg ved hvor meget mere jeg kunne være for en virksomhed hvis jeg kunne præstere 37 eller måske 50 timer om ugen som jeg kunne før ulykken – det er jo egentlig også en del af psyken, for man kan jo godt lidt få den følelse nogen gange at man ikke er tilstrækkelig og vil der en dag komme en ung mig der kan give de ekstra timer?

Tak for at i læste med og pas nu på jer selv og hinanden i trafikken 🙂

 

 

 

 

 

 

Share Button
Kategori: Dagbog, Livet, Sygdommen | Smid en kommentar

Det skulle du ikke have sagt!

Nu skal du passe på!

Mange med piskesmæld føler sig forfulgte, og det er der tit en grund til, mange forsikringsselskaber overvåger deres patienter for at finde et hul i “deres historie” om at de er syge, det er ikke mere end et par år siden der var en udsendelse med en ung mand der blev jagtet af en forsikrings agent, han kørte efter ham hver dag og i flere tilfælde dukkede han op på steder han kun kunne kende ved at aflytte mandens telefon, og det er grotesk at det kan ske i Danmark, men desværre er det bare ikke et enkeltstående tilfælde, se f.eks. disse 2 artikler jeg har fundet ved en simpel søgning på nettet:

Forsikringsansatte på kanten af loven

Overvåget af forsikringsselskabet

 

Også på facebook er forsikringsselselskaberne aktive.

En kvinde skriver på sin facebookprofil en opdatering om at hendes taske er blevet stjålet i byen, en veninde svarer at hun jo sikkert har glemt den eller noget i den stil, hertil svarer kvinden at det er hun jo nok selv skyld i så. Dette er svaret i sjov på hendes private profil, der kun er for hendes venner, alligevel nægtede hendes forsikringsselskab at udbetale erstatning på grund af hendes svar.  Der er flere historier bare inden for min egen omgangskreds om afkrævning på ens private profiler.

Det er ikke kun forsikringen der holder øje

Men tit er det ikke kun forsikringen der holder øje med dig, kommunen er ofte en fjende for den sygemeldte, der er i mange kommuner eksempler på dyneløfteri, anmeldelser fra naboen, ubehagelige breve med antydninger om at der ikke er nogen sygdom.

Der er også mere konkrete eksempler hvor kommunen har bedt om forklaringer på ting, jeg var selv udsat for at skulle svare på en avisartikel om min kones campingplads (den driver hun ikke længere) fordi en journalist havde skrevet: “Værtsparret der sammen driver” i stedet for “Værtsparret der bor på campingpladsen som Heidi driver” jeg havde 7 dage til at svare på dette brev selvom kommunen vidste at jeg var i udlandet i 14 dage – det er meget ubehageligt at man på den måde skal tænke over hvad man siger.

For en uge siden modtog jeg et brev med en erklæring jeg skulle skrive under på; oplysningspligt hvis jeg nu skulle blive rask, bedre eller kunne klare flere timer eller andet der skulle ændre sig. Jeg turde ikke skrive under uden af snakke med kommunen, deres svar var at det skulle man skrive under på hvert år når man var i flexjob, den rare dame jeg snakkede med var godt nok selv i flexjob uden at have modtaget det brev nogensinde, jeg har heller ikke selv modtaget det i de 6 år jeg har været flexjobber, så jeg skal jo nok regne med at de holder lidt bedre øje med mig nu.

Test på test og afkrævning om detaljer i dit privatliv

Mange skal igennem utallige arbejdsprøvninger, test og undersøgelser for at blive udredet af kommunen og ligesom jeg selv har oplevet at skulle svare på anmeldelser fra anonyme, observationer og meget andet, jeg kender til tilfælde hvor bekendte er blevet konfronteret med ting der har stået på deres private og ikke offentliggjorte facebookprofil, det er en jagt der ikke ligefrem gør det nemmere at kunne håndtere sit nye liv med daglige smerter og nye rutiner.

Mange forsøger at leve det samme liv som før ulykken og tager mange piller for at kunne klare mere, det er en naturlig reaktion på en ulykke men det er bare tit en meget dårlig løsning, man lærer ikke sine begrænsninger og det kan give bagslag når man skal vurderes af kommune og forsikring for alt tæller med, alt kommunen og forskringen kan grave frem bliver brugt imod den sygemeldte.

Pas på hvad du siger og skriver!

Facebook er et medie de fleste danskere bruger og der er mange forskellige måder at bruge det på, nogen viser alt i deres liv, op og nedture, nogen bruger det til at vise det gode i deres liv og andre vil gerne deltage i debatter og grupper.

Jeg bruger det til at følge venner og så er jeg til tider meget aktiv i forskellige grupper, her får jeg et godt indblik i andres hverdag og kan mange gange se mig selv i deres opdateringer og mange der har fået piskesmæld for kort tid siden er som jeg selv var det første lange stykke tid efter ulykken.

Jeg ser mange der udveksler pille erfaringer og det er især der jeg har svært ved at holde mund lade som ingenting, det er tit en ophedet debat for nogen vil have stærke piller og skal også kunne køre bil, nogen vil arbejde 37 timer, have en aktiv fritid og lave lækker mad til familien – og det går også i et stykke tid, så går det som regel galt, desværre er det tit efter at deres afklaring – og så har man et problem resten af livet. Andre er så igen  imod piller og kørsel og det er også den grøft jeg lander i, som jeg har skrevet før mener jeg ikke at man skal leve over evne, man skal kort sagt mærke sine smerter til en hvis grænse for at komme videre i sit liv:

Læs evt: Pillernes mørke skygge

Jeg bliver tit angrebet for mine holdninger og har vist efterhånden nogle der er trætte af mine holdninger i nogle af grupperne, men jeg har besluttet at jeg ikke vil skjule mine holdninger, for hver gang jeg får en negativ besked får jeg 4 positive og jeg har tit nogle der beder om hjælp til at komme videre og det er min medicin!

Når facebook bliver din fjende

Jeg har kendskab til en del der er blevet konfronteret med deres indhold på facebook, det er som sagt meget almindeligt at forsikringen og kommunen holder øje med dem der er sygemeldte og udbeder sig forklaring på indholdet.

Det sker tit i tilfælde hvor folk bruger deres profil til at vise hvor lækkert deres liv er, ikke de negative dage ikke de sure opstød fra kommunen eller de problemer de har ned forsikringen, og det er der faktisk tit en god forklaring på, der er en hvis frygt for at udtale sig om sin sag. og det skyldes jo især at at man frygter at de med vilje trækker sagen i langdrag.

Og så er der en helt anden frygt og det er at venner og familie bliver trætte af at høre hvordan det virkelig går: Jeg har ondt og det vil jeg have resten af mit liv nogle dage har jeg brug for at mine venner og min familie hjælper mig med lidt forståelse, det er bare ikke noget der sker så tit, der er nemlig mange der ikke får den forståelse af deres nærmeste og derfor sætter man den facade op på facebook!

Jeg har mistet en del venner ved at være ærlig og det gør ikke så meget, for hvis ikke de vil støtte og være der når det hele er surt er de ikke venner, læs evt. mit indlæg om det med venner der kommer og går!

Share Button
Kategori: Dagbog, Livet, Sygdommen | 2 Kommentare

Bankernes store “hjælp” efter piskesmæld

Danske Bank holder dig i saksen

Efter mange år med en skrantende økonomi grundet piskesmæld, kan vi nu begynde at kigge på hus, det er dejligt og vi var så glade da vi fandt et hus efter vores ønsker.

Vi snakkede med ejendomsmægleren der mente at vores egen bank – Danske Bank – var den bank vi skulle gå til, dels fordi de sammen med Realkredit Danmark ejer huset, faktisk har de allerede mistet 1,2 million på huset, dels fordi at Danske bank gerne ville igang med at låne ud igen, og ejendomsmægleren mente bestemt at de gerne ville af med huset og da især til en af deres egne kunder.

Men som så mange gange før…

Men som sidste gang jeg bad banken om hjælp fik jeg det meget underlige svar: “Med din historik skal du ikke regne med at vi vil hjælpe dig – men vi kan da lige tage et møde” Jeg tænkte at det kan jo ikke skade med et møde så det sagde jeg ja til! 
Jeg skulle mødes med en O, navnet lød bekendt men jeg tænkte ikke nærmere over det, (man har ikke en fast rådgiver i Danske Bank mere) jeg blev ringet op af O som spurgte hvad jeg ville mødes om – det undrede mig lidt for vi havde jo sagt hvad vil ville da vi ringede til Danske Banks hovedafdeling og bestilte møde med O i Danske Bank Holstebro.

Men jeg startede da bare forfra med at fortælle hvad jeg ville:
“Jeg fik jo for mange år siden et piskesmæld og er nu kommet ovenpå økonomisk igen, så vi vil meget gerne igang med at snakke hus”

– Nu blev jeg afbrudt af O
“Nu kan jeg huske dig, vi skal vist ikke mødes, og med din historik så skal du ikke regne med noget”

-Jeg kom i tanke om hvem O var og efter en lang dialog med mindre pæn snak fra O sagde jeg
“Vi kunne jo også tage det møde mandag, give hinanden hånden og starte forfra som voksne mennesker”

-O var nærmest som en fornærmet skoledreng på ni år og sagde
“Hvis det er sådan du vil snakke til mig skal vi i hvert fald IKKE mødes, jeg prøver at finde en anden , men som sagt med din historik…”

 

Jeg vil lige fortælle historien om mig og O:

Vi skulle grundet u forudsete udgifter låne 15.000 Kr. i en måned – jeg tænkte at det kunne ikke være noget problem når nu det bare var en måned, og da især ikke når vi ALTID har overholdt alle aftaler med Danske Bank, jeg tog meget fejl!

Jeg fik fat i O i Danske Bank Holstebro og fortalte hvad vores problem var og at vi bare ville låne dem privat så de var mere sikret end hvis det var min kones firma  – Jeg fik det meget overraskende svar at det ville han ikke umiddelbart kunne hjælpe med grundet min historik i Danske Bank, jeg spurgte meget ind til “min historik” og fik til sidst aftalt at jeg skulle skrive lidt om os selv og det liv vi har sammen .

Det blev en meget udførlig historik som så ud noget i stil af dette:

Juli 2000

Vi fandt og flyttede sammen efter at have genfundet gnisten fra da vi var ungdomskærester

September 2000

Jeg starter mit eget firma og når hurtigt en god indkomst sammen med mit arbejde på mindst xx.xxx Kr. per måned

Juli 2001

Vi bliver forlovet

Altså hver gang der skete noget nyt af betydning var der en påskrift, det tog mig nogle dage men nu vidste O fra Danske Bank jo alt om os, og med god løn til os begge og deres viden om os skulle 15.000 Kr. jo ikke være noget problem men endnu engang blev jeg ringet op af O:

“Hej Daniel, det ser jo godt nok ud og jeg kan se at i er videre – men jeg kan ikke se hvordan i skulle kunne betale tilbage den 1. og med din historik kan jeg ikke tage chancer”

Mig: ” Men prøv lige at kigge på september 2011, og den underskrevne kontrakt jeg har sendt”

O:  “Nåe ja,det havde jeg ikke set, det er jo godt nok –  men jeg kan altså ikke tage chancer med din historik”

Mig: “Hvad er det for en historik? Jeg er ikke registreret som dårlig betaler nogen steder og jeg har da altid overholdt mine aftaler med jer!”

O: “Ja men det kan jeg altså ikke”

Mig: “Det er da uprofessionelt at du beder mig bruge så lang tid på noget og så har du for det første ikke læst det og for det andet har du på ingen måde tænkt dig at hjælpe mig alligevel”

O: “Nu bliver du personlig”

Mig: “Det syntes jeg da i høj grad du er, du vil ikke fortælle mig hvad du mener med min historik og du beder mig bruge tid på noget du ikke engang gider at læse”

O: “Skal jeg opfatte det som en klage?”

Mig: “Ja det kan du da sagtens, men jeg gider ikke bruge mere tid på det, du har brugt meget af min tid på ingenting – kan du have en god weekend?”

O: “Ja med sådan en klage kan det jo blive svært”

Mig: “Det er jeg da ked af, men det har altså været besværligt at finde alt det frem for ingen verdens nytte, men jeg ønsker dig nu alligevel en god weekend” 

O: “Farvel”

Den samtale havde jeg fuldstændig svedt ud, men det var åbenbart nok til at jeg ikke skulle mødes med O 

 

Tilbage til nutiden

Jeg blev nu ringet op af N der er chef for O i Danske Bank Holstebro, jeg kender faktisk N fra nogle netværks møder og vi snakker , både til møderne og nu også i telefonen godt og venskabeligt sammen. N undskylder meget O’s møde at håndtere sagen på og vil også meget gerne fortælle hvad det med min historik betyder:

 

Historikken:

Jeg købte da det gik rigtigt godt i mit firma en bil på gule plader, jeg skulle have den i 3 måneder mens jeg ventede på min helt nye bil, fordi jeg kunne sælge min bil med en god gevinst hvis jeg solgte nu, og den bil jeg købte kunne jeg igen sælge med en fornuftig gevinst når min nye bil kom hjem –  men jeg var jo så med i ulykken der ændrede mit liv for altid, uden at gøre historien for lang blev min bil solgt på en tvunget aktion med et kæmpe tab.

Jeg kunne naturligvis ikke betale dette tab med det samme og blev trukket i retten hvor jeg tabte SURPRICE!! (Det gør man altid mod de store firmaer når uheldet er ude)

Men det var hos Nordania Finans, de smed mig naturligvis i RKI, men det er væk nu og jeg betaler hver måned på at få gælden væk. Og det er jo ikke Danske Bank der har mistet penge…

 

Endnu engang tilbage til nutiden

Mig: ” Det er jo ikke lovligt at beholde mig i et system i mere end 5 år, og det er jo ikke jer der har manglet penge?”

N: “Jo for Nordania var en del af os og vi må gerne udveksle oplysninger om dig indbyrdes”

Mig: “Jamen i har jo ikke mistet pengene, jeg betaler jo”

N: “Ja men jeg kan ikke slette en hændelse, og du har jo drevet firma så du ved jo godt at du at man passer på med dårlige betalere”

Mig: “Det er jo grundet en ulykke at jeg blev en dårlig betaler og jeg betaler jo nu, skal vi ikke tage et møde så jeg ved hvordan jeg kommer videre?”

N: “Det kan vi godt, men du skal vide at Danske Bank, Realkredit Danmark og Nordania aldrig kommer til at hjælpe dig, og hvis vi gør vil det blive til så høje renter så det er grotæsk”

Mig: “Men da jeg fik min erstatning satte jeg dem jo i jeres bank og bad jer hjælpe med hvordan jeg skulle gå videre med min gæld. I mente ikke jeg skulle betale den gæld, hvorfor rådede i mig så på den måde? og hvorfor bad i mig ikke skifte bank den gang?”

N: “Ja nu har jeg jo nok fortalt dig mere end jeg skulle, men hvad vil du med os? Vi kommer jo aldrig til at hjælpe dig!”

Mig: “Jeg vil da gerne renses, det er da ikke rart at stå med sådan en påtale, hvad hvis jeg skal låne af et firma der lige er blevet opkøbt af jer om 15 år? Jeg kan jo ikke vide hvilke firmaer i køber”

N: “Det tror jeg ikke er muligt”

Mig: “Så skal jeg jo egentlig overveje at gå til en advokat, i har jo råddet mig forkert”

N: “Jeg kan jo ikke råde dig, jeg kan bare sige at du ALTID vil være registreret her”

Vi sagde farvel og jeg regner ikke med at skulle snakke med nogen fra Danske Bank igen, hverken hoved afdelingen eller Danske Bank Holstebro.

Jeg måtte bare lige dele med jer at man åbenbart kan være stemplet for livet!

Share Button
Kategori: Dagbog, Livet | Smid en kommentar
Tak fordi i læste med på bloggen. Copyright 2014 af Daniel Brüssow Jensin