browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Flexjob er en guldgrubbe der skal afskaffes!

Skrevet af den 2. januar 2015

Internettet er et dejligt sted, for der kan man sidde og skrive hvad man vil uden det har en konsekvens, og i dag falder jeg så igen over det meget misforstået emne: Flexjob.

De få der ødelægger det for de andre

Alle minoritets grupper angribes med jævne mellemrum af personer, grupper, politikkere eller sågar hele partier.

En dame med en stor hund overfaldes helt umotiveret af en indvandre, det er i hvert fald historien, kommentarerne er: “Så kan de lære det” “det er også de indvandre” “muslimernes sande ansigt” og så videre.
Det er en person der er MISTÆNKT og eftersøgt og jeg vil gerne slå fast at det er en mistænkt. Damen havde en hund der var en blanding af en rottweiler og en grand danois, det er en stor hund en meget stor hund, og de fleste indvandre jeg kender er bange for hunde da hunde jo er vilde dyr i mange af deres hjemlande, derfor tror jeg at pågældende ville vælge en anden at slå ned bagfra hvis han skulle vælge en tilfældig, men jeg kan jo kun gisne, for jeg var der jo ikke.

Og lad os så vælge løsningen at det rent faktisk er som beskrevet, så er det jo ikke sådan at det er noget alle muslimer eller indvandrer syntes er det fedeste manden har gjort, eller?

Lige nu kører der den mest fantastiske historie om en moske i Hvidovre der samler de unge fra menigheden og rydder op på rådhuspladsen hvert år nytårsdags morgen HELT frivilligt og gratis, men skal vi vædde på at det er glemt næste gang en indvandre laver rav i den? Så er det dem alle sammen igen!

Flere eksempler på dårlige historier der skader andre mennesker der tilfældigvis er i samme minoritets gruppe:

Unge mandlige bilister kører som psykopater, man hører jo desværre en gang imellem at unge mænd er skyld i ulykker.
Konsekvensen er derfor at man ikke få en forsikring der er til at betale før man er 25, og der skal man kunne fremvise 3-5 års kørsel. Der kommer ikke et selskab og laver en fornuftig forsikring på eksempelvis en Smart som ikke kan køre ræs, nej alle straffes bare.

Piskesmæld er jo også en dejlig gruppe, for der går historier om folk der intet fejler, og jeg er ikke i tvivl om at der er eksempler på at det er rigtigt. Og det gør så at mange bliver kastet rundt i systemet i 2 – 3 – 5 og måske endnu flere år. Og er de ikke syge skal de nok nå at blive det.

Sådan kan man blive ved, fordomme der kommer fordi et fåtal af de personer laver lort i den og i sidste ende kommer til at skade flertallet der faktisk gerne vil bidrage positivt til vores lille samfund.

 

Flexjob er den store undtagelse

For flexjobbere jagtes ikke af kun andre, selv de syge og flexjobberne jagter hinanden for her har vi også haft brodne kar:

Et par borgmestre og direktører scorede kassen på den gamle flexjob ordning, de tjente milioner hvert år og det kom naturligvis som et chok for mange, også for mig, men jeg skal love for at nu skulle flexjobberne jagtes, historierne fandt folks indre svinehund frem og det kostede.
Mange kommer aldrig til at tjene en anstændig løn igen og mange er bange for miste deres arbejde, for det vil betyde økonomisk ruin da de så skal på den nye ordning, de har måske kæmpet med stor gæld og har endelig fået afdrags ordninger, nu ryger deres eksistensgrundlag så pludselig igen. Den nye reform kom i kølvandet på “folkets domstol” der tvang politikkerne til lave den.

Fagforeningerne kæmpede, de syge kæmpede, desværre også indbyrdes:

Nogle der kun havde haft arbejde som u uddannet mente at flexjobbere ikke burde kunne få mere end absolut mindsteløn og set med et hurtigt overblik er det vel fair nok. men det er det jo så bare ikke, fordi:

– Mange har taget en uddannelse der har kostet dem en formue inden de blev syge eller kom til skade, den kan de jo ikke bruge fuldt ud nu.

– Nogle har måske startet firma for at være med til at skabe vækst i vores lille land.

– Nogle har fulgt de råb der er kommet fra de forskellige regeringer gennem de sidste 25 år: “få flere børn”

– Nogle har været smidt igennem kommuner og forsikringer i mange år.

– Nogle har kroniske smerter der skal behandles og det koster en formue.
Der kan være mange flere grunde til en flexjobber har behov for at tjene en fornuftig løn.
Desuden er det vel ikke fair at vi får en samling af mennesker der skal leve med at de har en sygdom og samtidig ikke kan deltage i vores samfund på grund af af de resten af deres liv ikke har råd til dagligdagsting som sport til ungerne og en tur i tivoli eller i biografen.

Faktisk er flere også udsat for at blive set skævt til på deres arbejdsplads når de er i flexjob, det har jeg selv prøvet og har faktisk skrevet om det i dette indlæg

 

Når de positive nyheder bliver udsat for “hatere”

I dag kan man læse den fedeste historie i avisen.dk om Brian der bare ville have fortidspension, for han magtede ikke at arbejde, han havde en voldsom depression der gjorde at han ikke overskue livet, han led blandt andet af selvmords tanker, men i dag er han i flexjob, ikke i mange timer men han er i gang, og han er lykkelig!

Læs den dejlige historie her: Læs om Brian her

Men selv den historie skulle udsættes for folks uvidenhed, en dame skrev som første kommentar skriver:

“Ja, ja. Nu skal man lige se på, at det offentlige betaler 80 % af hans indtægt. Og hans kolleger skal se på, at han arbejder 8 timer, når de arbejder næsten 40. Hans timeløn er altså ca 5 gange så høj som kollegernes. Og de betaler altså hans. Tjener kollegaen 125 kr i timen – tjener han 600 kr i timen.
Selvfølgelig er han glad for at få flexjob til høj timeløn i stedet for den mindre førtidspension.
Men flexjob skal fjernes.”

Heldigvis var der mange der kom med modargumenter, men det er en klar tendens der spreder sig og jeg kan blive så ked af det når der kommer så meget had på nettet.

Flexjob er ikke nogen guldgruppe og langt de fleste ville hellere have et fuldtidsarbejde – TRO MIG!
Faktisk tror jeg at vi på sigt vil se flere der bliver endnu mere syge af den nye lov da den gør at dem der mest syge tjener mindst, altså tvinges de til at arbejde mere end de kan holde til.

Jeg vil slutte her og ønske mine læsere godt nytår, hvad enten de er tykke, tynde, høje, lave, lyse, mørke, rige eller fattige og håber at i ligesom mig vil være med til at sprede lidt god stemning på nettet. Ser i et opslag der får jer op i det røde felt, så vil jeg ønske at i bruger 5 minutter på at sætte jer ind i den andens persons sted og overveje om der kunne være en grund hvad personen gør/skriver.

Share Button

2 Responses to Flexjob er en guldgrubbe der skal afskaffes!

  1. lone

    Det er fint at få luftet fordomme så os der kæmper for værdighed frihed og ressourcer til syge og arbejdsløse kan se hvad vi er oppe imod.

    • Daniel Jensin

      Ja det er en af de formål jeg har med bloggen. Der er mange besøg på bloggen så der må jo være nogen der ser at det ikke kun er dem de kender der piver 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tak fordi i læste med på bloggen. Copyright 2014 af Daniel Brüssow Jensin