browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Hvem er Daniel Jensin?

(Januar 2015)

Jeg 36 og er først og fremmest familiefar. Det at jeg har fået børn er uden tvivl det bedste der er sket i mit liv.

Min familie består af:

Michela 9 år, skoleelv i 3. klasse og drengepige.

Phillip 10 år, skoleelev i 4. klasse og dyreelsker.

Marcus 12 år, skoleelev i 6. klasse og læsehest.

Heidi, min kone, 34 år, selvstændig og er det mest fantastiske menneske jeg nogensinde har mødt, det skal jeg nok forklare senere, men jeg syntes det er vigtigt at mine læsere ved hvad hun betyder for mig.

Men alle har jo flere lag og man kan ikke komme folk i kasser bare efter deres arbejde, hobbyer eller andet – man er nødt til at se på alle de forskellige ting der præger èn.

Det kan være: Børn, ægteskab, skilsmisse, konkurs, arbejde, uddannelse, forældre, miljø, sygdom, hobbyer, venner, død i omgangskredsen, og meget andet, og alle har en historie at fortælle der uden tvivl kan ændre lytterens opfattelse af denne.

For mig er der også mange lag og jeg kunne nok skrive en roman, men skal nok prøve at fatte mig i korthed. Her er de ting, som jeg mener er de vigtigste ting:

Barndommen

Jeg er opdraget på den gammeldags måde. Vi måtte næsten alt hvis ellers vi bare opførte os ordentligt og gjorde vi ikke det var der en konsekvens. Vi fik en opdragelse der fik os til at lære at tænke en ekstra gang inden vi gjorde noget. Vi skulle naturligvis hjælpe til derhjemme og det kunne da være kedeligt, men det var jo egentlig fair nok.

Jeg kommer fra en kernefamilie hvor der altid var gang i den. Man vidste aldrig hvem der var på besøg og hvad mine forældre nu havde af projekter og det var hyggeligt. Jeg er den mindste af 4 børn og har derfor haft ældre søskende på godt og ondt, mest på godt. Der var altid en man kunne spørge om hjælp. Vi rejste en del og en ting vi alle sammen satte stor pris på, var god mad, og det fik vi – dermed blev jeg meget opmærksom på at nyde mad og rejser.

Jeg prøvede meget forskelligt sport og landede på at spille Petanque, det var jeg vist rimelig god til og nåede da at blive Danmarksmester og kom på landsholdet. Jeg cyklede hver dag og har egentlig altid været aktiv. Jeg svømmede en del og kunne godt lide at træne i motionscenter da jeg blev ældre.

Ungdommen

Jeg var lillebroderen der altid hjalp min familie – det var hvad jeg kunne hjælpe med; Passe børn, hjælpe i deres firmaer og hvad jeg ellers kunne. Vi var en meget sammentømret familie og det faldt naturligt at bruge meget tid med og for dem. Efter folkeskolen tog jeg en uddannelse som: Blikkenslager med tag og facademontør som speciale. Jeg arbejdede ved siden af min læreplads og havde egentlig en rimelig travl hverdag. I weekenden var jeg nok en smule vild jeg gik en del i byen. Stod den ikke på bytur så var der fest – min bror og jeg havde købt et lille hus sammen og der var fest og glade dage. Da min bror fandt sin kone og flyttede, fortsatte jeg mit vilde liv lidt endnu. Det var en god tid og jeg fik i den grad rendt hornene af.

Efter uddannelsen

Jeg startede som daglig leder i min fars firma (Det var ikke et job man bare fik fordi man var sønnen, tværtimod) jeg faldt lidt til ro og fandt sammen med Heidi. Herefter gik der ikke lang tid før jeg startede som selvstændig og inden længe kunne jeg leve godt af at være min egen chef og nød det i fulde drag. Vi ledte efter hus og gjorde det der nok er drømmen for mange, 3 generationer under et tag, en 4 længet gård med 3 boliger på Møn. Det lyder idyllisk men et godt råd: HAV REGLER!! det gik som i nok kan læse mellem linjerne ikke og flytningen endte med at være en dyr omgang der gjorde at vi ikke så min familie i 7 år. Vi ser stadigt ikke min ene bror og min søster – det var og er vores eget valg. Vi flytter et par gange og ender med noget nær vores nye drøm; En pavillon der skulle bygges om til 149 Kvm2 lavenergihus, der var nogle udfordringer men det kunne lade sig gøre – lige indtil ulykken. Før ulykken har jeg haft rengørings/service firma, transport firma og en pølsevogn. Det var ALDRIG min mening at jeg skulle lave andet end at være mig selv.

Efter ulykken

Ulykken gjorde at jeg måtte tænke andre løsninger og arbejdede i tæt på et år som salgsleder, dette havde dog sin pris. Der blev i den periode spist 120 hovedpinepiller om ugen. Det var ikke en særlig holdbar løsning, men det var meget svært at indse at det var slut med livet som rask. Jeg mente jo nok at det bare var en forbigående hovedpine og lidt ondt i nakke og ryg. Set i bakspejlet var det jo helt galt, men jeg havde jo skrevet til forsikringen at jeg havde ondt og når de ikke gjorde mere var det vel fint. Efter ca. 5 måneder kontaktede jeg igen forsikringen og spurgte hvad der skulle ske, for nu kunne jeg næsten ikke mere. Gennem forsikringen blev jeg sendt til Fysioterapeut og nogle andre løsninger der ikke rigtigt hjalp. Jeg skulle så til en Neolog. Faktisk blev den indkaldelse fra neologen min “redning”. Heidi var på barsel med Phillip (vores andet barn) og fik derfor posten tidligere end mig. Da der lå et brev fra en neolog ville hun naturligvis gerne vide hvad det var. Det prøvede jeg at slå hen men den gik ikke. Heidi ville med til mødet og der fik jeg fortalt om mine gener – Nu var jeg tvunget til at se virkeligheden i øjnene !

Hos mig, præger mit piskesmæld hverdagen i stor grad, ( Det vil jeg fortælle om senere et andet sted på bloggen) men heldigvis har jeg Heidi der tager over hvor jeg ikke længere kan og det er med til at gøre hverdagen glidende. Selvom jeg dagligt har store smerter og sågar hold i nakken flere gange om måneden.

For Heidi betyder det at hun har 4 børn meget af tiden. Altså oven i vores 3 børn har hun tit mig der skal hjælpes med ting en “almindelig” mand skulle være vant til at klare selv. Jeg kan eksempelvis ikke stå ud af min seng på under 30 minutter.
Mine børn skal tage lidt mere hensyn end andre børn er vant til. Jeg lever med hovedpine 24 timer i døgnet og det kan man faktisk lære at leve med, selvom det tager lang tid bliver det hverdag på et eller andet tidspunkt.

Hvorfor denne blog?

Det er mit håb at jeg kan hjælpe bare èn person videre efter en ulykke. Selv har jeg fået meget ros af læger for at have håndteret det psykiske fantastisk. Det kan og vil jeg fortælle lidt om i bloggen. Håber på kommentarer og spørgsmål fra jer.

Daniel

Share Button

2 Responses to Hvem er Daniel Jensin?

  1. Tanja kastrupsen

    hej Daniel
    Jeg vil rigtig gerne følge dig på din blog, men hvordan gør jeg det?
    Du skriver utrolig godt og lige fra hjertet , jeg er selv fleksjobber og med piskesmæld
    Så derfor følger jeg med her og kan måske også bidrage med min erfaring (26 år’s)
    De bedste hilsner tanja kastrupsen

    • Daniel Jensin

      Hej Tanja
      d
      Jeg kan godt se at det ikke er ligetil, det får jeg ændret! Som det er nu skal du trykke på “smid en kommentar” og så kommer der mulighed for at kunne følge nederst… Det er altid rart at nogle vil følge og ikke mindst kommentere her på bloggen, den er jo med til at sætte lidt lys over sygdommen

      Daniel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tak fordi i læste med på bloggen. Copyright 2014 af Daniel Brüssow Jensin