browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Hvordan syntes du selv det går?

Skrevet af den 3. oktober 2014

Det er jo noget siden jeg skrev sidst, og det vil jeg gerne prøve at undgå fremover!

Hvorfor er der så gået så lang tid? Jo, det er der lidt forskellige forklaringer på og det vil jeg skrive lidt om i dette indlæg.

Familien kan også blive syg!

Vi har haft en del sygdom i familien, min kære svigerfar har siden april været meget syg, han valgte mig, som jo på grund at mit flexjob har mere tid end andre, til at tage med til de forskellige undersøgelser.

Vi tog 24/8 2014 på den mest tiltrængte ferie nogensinde, efter 4 uger med mange besøg på hospitaler og klinikker og oven i købet 14 dage med salmonella med vores mellemste (Phillip på 10 år) Vi var total udmattede og skulle bare afsted, det har dog været en noget afdæmpet ferie da vi jo godt var klar over at det var helt galt med svigerfar, der nu var indlogeret på et plejehjem med en aflastningsplads.

Det endte desværre med at han efter relativ kort tids sygdom afgik ved døden d. 4/9 2014 grundet kræft, det dagen før vores datters (Michela) 9 års fødselsdag, nu er både svigermor og svigerfar gået bort i 2014, og det er naturligvis hårdt for min kone (Heidi) der kun er 33 År og enebarn.

 

Men mit eventyr med sol og sommer spiller også ind.

Jeg skrev jo i mit sidste indlæg at jeg ville feste i sommer, og det har jeg på sin vis også gjort – ikke egentlig fest, men fest på den måde forstået at jeg ikke har lade mig holde tilbage på grund af min sygdom i den her sommer. Og det har været rart – MEGET rart, men..

Jeg skal nok lære lidt endnu, jeg havde jo ikke regnet med at sensommeren bød på mange dage med meget lidt søvn og ekstra stress. Så derfor kom afslapningen meget senere end forventet, og det har slået mig ud – helt ud!

 

Aldrig har jeg sovet så meget!

Vi prøvede på ferien at komme tidligt op som vi plejer når vi er på ferie, men lige meget hvor mange vækkeure vi stillede kom vi ikke tidligt op – Jeg var allerede udmattet inden min svigerfars mange lægebesøg og der er jo ikke noget at sige til at min kone var træt med de mange spekulationer om hendes fars (og inden da vores søns) sygdom, og hun har da også et godt sovehjerte til dagligt 🙂

Men at jeg kunne ligge i sengen og ikke engang være vågen, det er ikke noget der tit sker, 11 timer om aftenen/natten lå vi i sengen og lige lidt hjalp det på min energi, jeg var træt træt træt! Det er faktisk først nu jeg er kommet lidt ind i en nogenlunde normal rytme.

 

Men det er vel klart med alt det der er sket?

Ja der har jo været en del at tænke over, men jeg er stadigvæk ikke ramt på psyken på den måde at jeg er ved at gå ned over det, men til gengæld har min krop ondt – meget ondt.

Jeg har fået et nyt symptom fra min piskesmæld, den kom inden det hele begyndte med de mange hospitalsbesøg og til at starte med var jeg meget nervøs, jeg har så ondt i mine albuer, at jeg tit ikke kan strække armene helt ud, det trak ikke fra armen eller skulderen og jeg var virkelig nervøs for at skulle have en ny lidelse.

Efter en del behandlinger hos min akupunktør, som før skrevet har jeg billig adgang til akupunktur via mit lægehus, og min fantastiske massør www.rojana.dk begyndte jeg at kunne mærke at det trak fra min nakke og ikke var en ting der var kommet ud af den blå luft. Det gjorde mig sjovt nok mere glad end forventet “det er bare endnu et symptom fra mit piskesmæld” . Ja det kan lyde åndsvagt, men det er faktisk sådan jeg tænker, hvis bare det er det, så går det nok.

 

Skal du så sidde i skyggen næste sommer og holde dig tilbage?

Nej det skal jeg ikke, jeg skal nok tænke lidt mere over at der kan ske ting som er uventet, men jeg har udover alt det med sygdom haft den mest fantastiske sommer i mange år.

Jeg har drukket lidt drinks, spist og leget med ungerne, det har været dejligt at leve lidt som i gamle dage – jeg har haft ondt om aftenen og næste morgen, men det har været det hele værd – så næste sommer skal blive den sommer jeg drømte om i år, den skal være fantastisk og jeg betaler regningen til efteråret!

Husk nu at nyde det gode vejr vi har her i efteråret!

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tak fordi i læste med på bloggen. Copyright 2014 af Daniel Brüssow Jensin