browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Livet med et piskesmæld

18/11 2003 blev skelsættende for mit liv. Før den dag havde jeg ikke haft nogen store sygdomsforløb. Jeg tog, som blikkenslager lærling, på arbejde dagen efter jeg brækkede mit håndled og forstuvede mit knæ, for “sygdom er da noget man arbejder væk”. ja, det var faktisk min holdning før i tiden. Jeg har så lært noget siden og lever nu på godt og ondt med min sygdom (jeg er for eksempel nødt til at “tage en morfar” hver dag og det er da hyggeligt :-)) jeg ville helst være fri for denne lur, men får jeg ikke den, er jeg ikke fungerende som familiefar til eftermiddag/ aften og det er altså en vigtig del af livet.

Hvordan er mine gener

Mine gener er fordelt på 5 punkter der er dem som er de værste:

1. Hovedpine

Hovedpinen har 7-8 forskellige niveauer og er der 24 timer i døgnet. Det værste niveau er så slem at jeg ikke kan være sammen med andre mennesker og går lige i brædderne, lige så snart jeg har muligheden for at ligge ned. Det er heldigvis kun 1-3 gange om måneden jeg har så kraftig hovedpine.

2. Ømhed, træthed og smerter i nakke, skuldre og ryg

Jeg har en konstant fornemmelse af at have trænet min ryg og nakke hårdt, mange dage med hold i nakken og smerter der går med op i hovedet, disse kan til tider stråle ned i højre arm og ben.

3. Træthed og søvnmangel

Jeg er tit meget træt i løbet af dagen. Det hænger sammen med, at jeg ikke har sovet mere end 3 timer sammenlagt siden ulykken. Når jeg vågner, ligger jeg som regel vågen imellem 20 og 50 minutter. Det gør at jeg tit er træt når jeg står op og tit at jeg ikke er til nogen hjælp i hjemmet om aftenen.

4. Koncentrationsbesvær

Jeg har tit svært ved at huske korte beskeder der ikke er meget vigtige for min dag. Det kan være ting som at jeg går ud i køleskabet efter mælk, når jeg så er derude ved jeg ikke hvad jeg skulle. Det lyder måske som en ting alle har prøvet, men en stor gene når man samtidig kæmper med, ikke at kunne være den store hjælp i hjemmet.

5. Kan ikke tage fat

Det nok allerværste er ikke at kunne tage fat længere. Jeg har altid været fysisk stærk og har altid elsket at bruge min krop – det kan jeg ikke længere, det er små som store ting. Jeg har for eksempel ikke skiftet vores 2 mindste børn mere end et par gange. Det med at sige: “bærer du hende lige op på skiftebriksen, så jeg kan skifte hende”. For så at skulle kalde igen efter 2 minutter for at få hjælp til at tage hende ned igen. Det var lige så besværligt for min kone som bare selv at skifte hende.

Generne er jo meget forskellige fra dag til dag og der er helt klart dage hvor det trods alt er så minimalt at det bare er en del af det liv jeg lever fordi man kan vende sig til meget.

Jeg har valgt at sige; “nej tak” til de daglige piller min læge har tilbudt mig. Det var jeg et par år om at vælge fra, for jeg troede jo bare det var lidt hovedpine. Det var et rigtigt godt valg da piller til sidst ikke har nogen virkning – nærmest tværtimod. For med piller mærker du ikke de symptomer der skal advare dig imod at fortsætte hvad du er i gang med.

Der er mange andre smågener i min hverdag og for 5 år siden kunne jeg nok have listet 20 ting op, men det er jo endnu et tegn på at det bliver hverdag en dag og så lægger man måske ikke lige så meget mærke til det som i starten.

Share Button

Et enkelt svar til Livet med et piskesmæld

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tak fordi i læste med på bloggen. Copyright 2014 af Daniel Brüssow Jensin