browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Så er der jubilæum – Det skal fejres, eller det der…

Skrevet af den 18. november 2013

Det nye liv er nu ikke længere så nyt

Mange snakker om at man skal bruger 4-6 måneder på en livsstilændring, se f.eks. dette indlæg af Chris Macdonald og med en simpel søgning på nettet kan man finde mange eksempler på at det er den magiske grænse før man har vænnet sig til det nye liv, men det gælder bare ikke når det er en ufrivillig livsstilændring.

I dette indlæg vil jeg skrive lidt om hvad det nye liv betyder i min hverdag og om de små psykiske gener der stadigvæk er der efter 10 år.

Hvad skal jeg tænke på til hverdag efter piskesmældet?

Jeg har mange små ting jeg skal tænke på og det er ikke blevet en vane endnu:

Du må ikke bære tasken eller posen, heller ikke den lille.
Går jeg for længe med noget i hånden er det helt sikkert at jeg har problemer  i morgen.

Husk nu at finde en time til at sove midt på dagen.
Jeg sover ikke meget længere end en time ad gangen, det betyder at jeg ikke får sovet meget mere end 6 timer på en god nat, de dårlige kan være helt ned til 3 ½ times søvn, men når jeg husker middags luren går min hverdag nogenlunde.

Det er ikke de andres skyld at du har ondt i hovedet.
Jeg har ondt i hovedet 24 timer i døgnet, det har jeg haft i 10 år nu, det er den største bivirkning af dem alle og nogengange er det så slemt at jeg godt kan glemme at det ikke er de andres skyld, og så skal jeg tage mig selv i at vrisse af andre når der er larm.

Du kan ikke slås med hunden eller løbe om kap med ungerne.

Jeg er et stort legebarn og vil gerne slås med hunden eller ungerne og deres venner, jeg var engang i god form og mener derfor at jeg sagtens kan løbe fra ungerne og det kan jeg da også endnu, jeg kan bare ikke “tåle” det mere og det giver kæmpe problemer dagen efter at jeg har leget rundt. Jeg skal vænne mig til at jeg nu er hyggefaren og ikke den vilde far det glemmer jeg tit.

 

Og sådan kan jeg blive ved… 

Og hvad angår det private uden at blive lummer 🙂 så her er det: Det i soveværelset har også fået nogle begrænsninger, det er et kæmpe tabu som jeg tror mange har svært ved at tale om – det er ikke forfærdeligt men det er ikke det samme som det var engang, måske det er en af grundene til at mange går fra hindanden når der kommer en skjult sygdom ind i livet. Jeg har vært så heldig at min dejlige kone er blevet og har stået der hele vejen igennem… så som det sidste og vigtigste punkt jeg vil tage med:

Husk at sætte pris på din kone der blev der og hjalp.

Det bliver jo hurtigt hverdag, og det er  ikke altid jeg får takket min kone for hvad hun gør for mig, jeg håber hun ved det alligevel.

Det med psyken

Jeg har været så heldig at slippe udenom de store psykiske problemer, men jeg kan ikke prale af at jeg er sluppet helt. Jeg har haft nogle drømme hvor jeg gen-oplevede ulykken, og det er vel egentlig meget normalt, men så er der også de små andre ting:

Jeg kan ikke lide at sidde ved siden af når andre kører (der er få undtagelser)

Jeg bliver meget nervøs hvis andre kører tæt på mig, det er ikke en rar fornemmelse og jeg ved at jeg sikkert har vækket samme følelse i andre før min ulykke.

Jeg kan godt spekulere om hvad andre tænker om mig når min kone bærer alt det tunge efter en indkøbstur – og det er jo egentlig underligt, for jeg er som udgangspunkt ligeglad med hvad andre tænker og er kommet over det, for min kone ved jo godt at jeg er syg efter det piskesmæld, så det kan da være ligemeget, og så bare ikke helt alligevel, for jeg er ikke en lille splejs og min kone er ikke en stor kvinde, så hvad ville jeg ikke selv tænke, det skrev jeg lidt om i et tidligere indlæg

Det største psykiske problem

Det jeg har det største problem med er at jeg er blevet en smule barnlig eller overtroisk eller hvad man vil kalde det, jeg er bange for at køre bil i dag på min 10 års dag, jeg har aldrig gået op i den slags ting før, men det er en stor del af mine tanker sådan en dag som i dag hvor jeg kan fejre det værste jubilæum i mit liv, det er 10 år siden at det var slut med at leve det liv der var fantastisk med godt helbred, aktiv fritid, godt job i mit eget firma og en fremtid hvor jeg kunne gøre hvad jeg ville!

Jeg er i dag taknemlig for mit job som jeg elsker, men der er mange begrænsninger og jeg ved hvor meget mere jeg kunne være for en virksomhed hvis jeg kunne præstere 37 eller måske 50 timer om ugen som jeg kunne før ulykken – det er jo egentlig også en del af psyken, for man kan jo godt lidt få den følelse nogen gange at man ikke er tilstrækkelig og vil der en dag komme en ung mig der kan give de ekstra timer?

Tak for at i læste med og pas nu på jer selv og hinanden i trafikken 🙂

 

 

 

 

 

 

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tak fordi i læste med på bloggen. Copyright 2014 af Daniel Brüssow Jensin