browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Så er jeg voksen!

Skrevet af den 18. november 2014

Jeg blev rigtig voksen med en sygdom som følgesvend

Sygdommen kan der efterhånden ikke være tvivl om, piskesmæld må jeg leve med resten af mit liv, men hvad har det betydet at være syg mens jeg blev “rigtig” voksen?

Det med økonomien

Det har betydet en del, jeg har mens jeg havde små børn være dårlig betaler i min bank, det var godt nok holdt hemmeligt for mig, men dårlig betaler var jeg – det kan du læse om her

Det har været dyrt og frustrerende ikke at kunne leve som almindelig bankkunde der kunne se frem i tiden, men kun kunne se en måned frem i tiden.

  • Dyrt fordi vi har måtte leje vores bolig, har måtte købe gamle biler der tit gik i stykker og ligende.
  • Frustrerende lidt af samme grunde, men også fordi vi ikke har kunne drømme og bygge et liv.

Jeg har nu fået en god bank der ser på mig med nye øjne, og det var tiltrængt! Jeg kan blandt andet kautionere for andre da min økonomi jo er sund og det jo foreksempel en fordel hvis mine børn skal have et boliglån eller ligende når de bliver voksne.

Jeg vil gerne slå et slag for de små banker, der virkelig kan være med til at holde de små samfund kørrende, men også at hjælpe folk der egentlig har en sund økonomi, men er fanget på grund af en sygdom, havde jeg haft Borbjerg sparrekasse som jeg har nu, er jeg sikker på at min økonomi ikke ville nå at ramle så meget som den gjorde.

 

Det med generne

Jeg har som jeg har skrevet i dette indlæg en del gener, jeg kan ikke huske dem alle da de kommer og går, samtidig kommer der til tider nye til, for tiden døjer jeg blandt andet med mine albuer.

Det betyder også at jeg skal tages en del hensyn til herhjemme og på arbejde, men også at jeg må tage hensyn til mine omgivelser, jeg må gå i seng når det er slemt, jeg kan ikke deltage i fester og aktiviteter med for meget bevægelse og larm hvis jeg skal noget de næste par dage efter.

Generne svinger meget fra dag til dag og fra årstid til årstid, og efterår og vinter er de værste årstider for mig, og jeg ved at flere andre har det på samme måde.

 

Med hvad har det så med at gøre at blive voksen?

Jo i dag er det min 11 års dag for ulykken, her tænker jeg altid meget over mit liv som det er nu, samtidig var jeg til møde med min bankmand og min forsikringsmand, jeg blev her fortalt at jeg kunne kautionere for min kones samarbejdspartner hvis det skulle blive nødvendigt i forbindelse med et bilkøb til hans firma. Jeg blev også fortalt at når nu jeg var over 30 år blev min forsikring lavere og lavere hvert år fremover.

Det fik mig til at føle mig voksen – sådan helt voksen! Jeg har jo nok haft det lidt som i sangen “gamle dreng”  jeg er jo ikke rigtig voksen og kedelig som de der 40-45 årige alvorlige voksne.

Men faktum er jo at jeg er voksen, jeg er far til 3 børn, den mindste er 9 år nu, men det er da lidt vildere at tænke over at min mindste nu er halvdelen af sin alder til at hun er voksen, altså sådan rent juridisk – for slet ikke at tænke på at jeg om under et halvt år er far til en teenager.

Vi har nu hus og 2 biler, det har vi jo udsat i mange år, ikke af selv valgte grunde, men grundet min sygdom og mine tidligere bankers uvilje. Det gør vel at jeg er blevet voksen? Så må det jo være op til min smukke kone og vores dejlige unger ( fedteri kan vel hjælpe? ) at beslutte 🙂

Share Button

4 Responses to Så er jeg voksen!

  1. Katharina johansen

    Ja Daniel ,den ligner min hvor er det rigtigt skrevet der er op og nedture ,bekymringer om fremtid hvad angår familie og job ,man føler sig som nowvere And Way me i Said ,jeg lever med daglige smerter som kommer og går ingen dag er ens det eneste der er ens er mine børn og mand som jeg pga af ulykken 2002 har vendt alt op og ned på mit liv ,får tilkendt flexjob som jo så også er fin for mig indtil de laver om på reformen betyder det at mig og min familie samt mine børn betaler prisen som var det deres skyld at jeg blev syg og Gud skal vide det er det ikke men vores system har svigtet os som fik du bare en dør i hovedet du er ikke god nog ikke rask nok ikke passende ind i samfundet som er blevet meget koldt det hagler ned fra politikerne med nye reformer og her blev jeg så ramt som et såret dyr i forvejen havde jeg svært ved at se min fremtid i øjnene ,og hverdagen blev bare endnu svære ,kampen om penge hverdag børnene og alt smuldrer jeg er jo ikke blevet bedre men tværtimod bliver jeg dårligere i takt med det negative omkring flexjob jeg får dårlig nerver føler mig ikke tilstrækkelig politikerne ødelægger ganske simpelt mit selvværd og mit liv hver dag skal kronen vendes hver dag skal der tænkes økonomi børnene bliver stører og får som så mange andre unge mennesker venner og som går til sport holde fester rejser Ovs mit hoved er begyndt at springes fordi medmenneskerne omkring en forstår ikke at man er ved at gå til hundene ,for at overleve i vort system kræver alt alt for meget vi kan alle blive tabt og komme ud for ulykker vi ikke selv er skyld i men mistænke os og sætte os i disse rammer hvad løn Ovs er ikke i orden det er at gøre grin med os og ikke tro på den gamle flexjobreform der havde jeg trodsalt bare lidt værdighed tilbage og mine børn havde de også bedre ,de havde en glad mor glæden ii dag er svær at finde frem jeg er fyldt op med hvor ligeglad systemet er ved mig og min ulykke jeg er bare et nummer i deres system en genstand man bare flytter for så at ødelægge den og smide skrællet væk ,jo min værdighed er godt nok på et lavt sted og troen på politikerne og ødelæggelserne for flexjobbere har gjort mit liv surt og min familie bare en hverdag som alm menneske på flexjob

    • Daniel Jensin

      Hej Katharina

      Jeg sidder og bliver meget rørt over din fortælling, dels fordi jeg selv har været der (og til dels er det) og dels fordi det er så¨unfair at der bliver trampet så meget på folk der ligger ned i det danske system. Der sad enkelte flexjobbere der tjente kassen, de har ganske simpelt ødelagt det for os andre!

      Problemet er så bare at vi ikke engang har kunne stå sammen og kæmpe, for der er jo nogen der ikke tjente godt inden deres ulykke, der måske ikke havde sat sig i gæld på grund af almindelige ting som: Hus, uddannelse eller måske firma, de kan ikke forstå at der kan være mange årsager til at man ikke kan leve for ingenting. Jeg hørte sågar en sige at deres børn jo måtte leve med ikke at kunne gå til sport, og det var jo bare sådan det var – det er sgu ikke i orden!

      Samtidig møder man tit spørgsmålet om det ikke er psykisk – Det bliver det hurtigt oveni, for udover at man tit ikke kender sin sygdom i fulde drag, skal man leve med mistroiskhed fra kommunen, sundhedsvæsnet og i nogle tilfælde også familie og venner – det er ikke nemt.

      Jeg har min blog af forskellige grunde, jeg vil gerne gøre mere opmærksom på vores sygdom, jeg vil gerne være et eksempel på at man med stædighed kan komme videre og så det aller vigtigste: Jeg vil så gerne hjælpe andre, og det ved jeg at jeg har gjort.

      Mange skriver kun på facebook grupperne eller min mail, jeg bliver så rørt over historierne men også glad for at høre at jeg rammer plet, for kun med blogge som min og andet offentlige indlæg og debatter bliver det kendt at det er alle der bliver ramt. Desværre tror jeg at der sidder mange der ikke tør gøre noget ved deres livskvalitet efter en ulykke fordi der er et kæmpe tabu om vores sygdom.

  2. Birgitte

    Hejsa, mit svar har intet med økonomi at gøre, og må tilstå, at jeg ikke har læst hele din side, så måske gentager jeg noget, som allerede står, tilgiv mig 😉 Men har du tænkt på, om du har udviklet fibromyalgi? Det gjorde jeg nemlig efter Piskesmæld, din hverdag lyder nemlig ligesom min.. Ved ikke om du kan bruge mine tanker på til noget.. Glædelig jul til dig og familien 🙂

    • Daniel Jensin

      Hej Birgitte

      Det er helt ok at man skriver lige hvad man tænker her – kender jo selv det med at man pludselig får en tanke og så mister tråden. Pludselig kan jeg ikke huske hvad jeg var ved at snakke om, det er for mig en del af piskesmældet 🙂

      fibromyalgi?

      Jo har tænkt over det og tror egentlig også at det er meget sandsynligt, kan bare ikke overskue flere undersøgelser og ved heller ikke helt hvad jeg kan bruge en sådan diagnose til, hvad har det gjort for dig at vide det? Er der behandling?

      Også god jul til dig og din familie 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tak fordi i læste med på bloggen. Copyright 2014 af Daniel Brüssow Jensin