Det er trods alt ikke dødeligt

Det har været min tanke indtil nu, men nu har jeg lige været igennem mistanke om kræft i pungen og det har ikke været sjovt.

Det er selvfølgelig ikke sjovt at have mistanke om en potentiel dødelig sygdom, men det har jeg nu ikke været så nervøs for, det er den form for kræft der er størst chance for at blive helbredt for, og det var jeg sikker på at jeg også ville blive.

Bange for følgerne

Jeg tænkte til gengæld meget på om jeg ville få flere smerter fra piskesmældet hvis jeg skulle i behandling, om jeg ville kunne arbejde imens jeg var i behandling og hvis ikke, om jeg så ville kunne komme tilbage på arbejde hvis ikke jeg kunne passe det imens jeg skulle i behandling, det har faktisk været en lidt hårdere tur end jeg regnede med. For “come on” det er jo bare et arbejde, du kan da finde et andet hvis de ikke vil have dig igen, og ja det er da også rigtigt jeg er egentlig  ikke så bange for om jeg kan finde et nyt arbejde.

Men det er bare det med identiteten

For ens arbejde er meget af den man er udadtil, der er jo ikke nogen der svarer med deres hobby når de bliver spurgt hvad de laver. Og så er vi tilbage ved at jeg sagtens tror jeg kan finde et nyt arbejde, men det har jeg bare ikke spor lyst til – Jeg har tjent flere penge end jeg gør nu, og det ville jeg måske også kunne komme til igen, men penge er bare ikke alt, det er din identitet til gengæld i høj grad.

Jeg er: Daniel Brüssow Jensin,  Salg og medieansvarlig for Surfsmart.nu og det har jeg kæmpet for at blive. Jeg er meget glad for mit arbejde af flere grunde:

• Mine kunder er glade for at høre fra mig
• Jeg er glad for at høre fra mine kunder
• Jeg er med til at gøre en forskel i en branche der har et blakket ry
• Jeg har en frihed i forhold til at tage hensyn til min sygdom
• Jeg bestemmer selv min hverdag

Og sådan kan jeg blive ved, men den største grund er at det er 40%  af min identitet, resten er far, ægtemand og så en lille smule den gamle drengerøv fra Amager. Og sådan er jeg glad for at det er, når jeg bliver spurgt hvad jeg laver kan jeg stolt fortælle det, og så falder snakken som regel også på de andre ting jeg også er.

Men du er jo ikke sådan rigtig syg

Det bliver jeg så tit mødt med når jeg møder nye mennesker i mit liv, piskesmæld er nemmelig ikke den sygdom man møder mest forståelse for i sin hverdag, det tror jeg mange kan nikke genkendende til.

Mange kommer med den kendte: “Du er jo altid så glad” og ja det er jeg også, jeg har overlevet en alvorlig ulykke og har stadigvæk min dejlige kone og vores fantastiske børn, men jeg har så også brugt 10 år på en ny identitet der passede til min nye rolle som syg på fuldtid.

Tør ikke blive afklaret

Jeg tror at grunden til at mange er bange for at tage hensyn til sig selv efter et piskesmæld netop er den identitet, den ligger  i baghovedet og hvem er du egentlig?

Det er noget af det jeg tit render ind i, jeg vil være der for mine børn, jeg skal have den uddannelse og sådan kan jeg blive ved, jeg var der jo selv, men har du som ramt egentlig prøvet at skrive ned hvad du har af gener i hverdagen?

Jeg gjorde som så mange andre, jeg tog mange piller og fik en nedtur en gang imellem hvor jeg ikke kunne noget i et par dage, og så kæmpede jeg videre for at opretholde min identitet.

Det er jeg kommet over og er i dag meget glad for mit arbejde og håber at det er den hylde jeg skal være på i mange år, for frygten for at skulle starte forfra er større end jeg troede.
God jul og godt nytår